Ressourceforsvar / mad aggression

Ressourceforsvar / mad aggression

Betina Truelsen Lund

Har du eller kender du en hund med ressourceforsvar (mad aggression)?

Ressourceforsvar er når hunden vogter/passer på ting, den gerne vil beholde (den knurre, viser tænder eller laver måske endda udfald/bider ud). Det er ofte mad og kødben, men kan også være legetøj, yndlings liggepladsen eller kontakten med ejeren osv.

En sejlivet myte siger, at når hunden udviser ressourceforsvar, er det fordi den har overtaget magten, fordi dit lederskab er dårligt, eller at hunden tror den er over dig i hierarki. Råd og opdragelse har ofte lydt på at man i tide og utide skal gå hen, og tage mad og kødben fra den, for at demonstrere sin magtposition, og vise den hvem der bestemmer.

Jeg vil godt lige slå fast med det samme, at det ikke er sådan jeg træner hund, og jeg mener det er en skrøne vi skal have udryddet. Ressourceforsvar har intet med magt og lederskab at gøre, og det er ikke fordi hunden syntes den er over dig i hierarkiet. Jeg er i øvrigt slet ikke tilhænger af hierarki og magtfordeling. Mine hunde er en del af familien, og vi er er et team med respekt for hinanden – men det er jo en helt anden sag som jeg altid kan skrive mere om en anden dag.

Min erfaring siger mig faktisk også at det ofte er et tegn på en usikker hund, når den har tendens til ressource forsvar, og ikke en dominante og selvsikker hund, som mange måske vil tro. Dette er dog ikke noget jeg har videnskabelig belæg for at sige, men er helt og holdent min egen erfaring. Derfor er det også endnu vigtigere at det er et problem der bliver løst via positiv træning, og tilvænning. 

Jeg er enig i at man altid skal kunne tage ting fra hunden, da den kan have taget noget den ikke må have eller som er direkte farligt for den. Så selvfølgelig skal vi altid kunne tage noget fra hunden den ligger med. Men det er noget jeg positivt tilvender den til, og træner på ligesom feks. sit, dæk og på plads.

Først og fremmest handler det om at skabe en positiv association for hunden, at vi er til stede når den spiser, eller når vi tager dens ting i stedet for en negativ association, som man ofte vil få hvis man bare anvender magt. Får vi skabt en positiv association er vi allerede langt, og det vil herefter være meget nemt at sætte en tak kommando på, for at få hunden til gladelig at aflevere det den nu har.

Jeg vil gerne have dig til at prøv at forestille dig følgende scenarie. Du har lige sat dig ved bordet med en tallerken mad. Du har lige taget et par mundfulde og pludselig kommer din mand (eller børn) hen og tager din tallerken fra dig. Det sker næsten hver gang du sidder og spiser. I starten tænker du måske bare hov, hvad pokker er nu det for noget. Men jo oftere det sker jo mere frustration opbygger det i kroppen når du spiser, og din puls stiger helt automatisk.

Når det har stået på noget tid begynder du at skælde ud på dem, hvis de nærmer sig når du spiser. Det overhøre de bare, og bliver ved med at tage den. Du bliver derfor endnu tydeligere i dine signaler, og begynder nu at slå ud efter dem når de nærmer sig, i håb om at de ikke tage din tallerken denne gang.

Det udløser dog bare at de tager din tallerken oftere, og mere voldsomt. Du er nu så frustreret at du vælger at slå dem, når de kommer hen når du spiser, og så har vi først balladen.

Jeg siger ikke at det er sådan hunden tænker, for det gør den ikke. De tænker jo slet ikke som os. Men den får opbygget en negativ association når den spiser, og vi er i nærheden, hvis vi gentagende gange bare tage dens mad fra den. Hundens adfærd kan eskalere fra at den feks. bare holder vejret når vi nærmer os, til at den begynder at bide.

Adfærden kan feks udvikle sig sådan (når vi kommer hen til den når den spiser). Det variere selvfølgelig fra hund til hunde, og der kan både være flere eller færre adfærdssignaler.

 

  1. Den holder vejret
  2. Den stivner i kroppen
  3. Den knurre
  4. Den vise tænder
  5. Den viser tænder og knurre
  6. Den laver udfald
  7. Den markere
  8. Den bider uden der går hul
  9. Den bider så der kommer hul
  10. Den bider og rusker

Når hunden når dertil hvor den bider ud efter os, er det fordi vi har overset/overhørt alle dens tidligere signaler. Den har højest sandsynligt sendt os en masse signaler om at den er utryg omkring vores tilstedeværelse når den spiser. De signaler bliver værre og værre, fordi vi ikke har set eller reageret på dem. Vi har måske endda gjort dem værre, fordi vi har bekræftet hunden i at den skal passe på dens ressourcer, i forhold til os, og vi har derfor presset den hele tiden til, at bliver mere tydelig i sine signaler. Desuden kan det ofte ”smitte” til anden problemadfærd, og man har skabt en ond cirkel.

Det er som regel ret nemt at lære hunden, at den ikke behøver at frygte at vi tager dens ressourcer, og skabe en positiv association for hunden, når vi i nærheden af den når den spiser. For vi ønsker jo alle at have en hund, hvor vi ikke behøver at frygte at den hapser børnene i haserne, fordi de suser rundt og leger og løber forbi den når den spiser, og at vi i tide og utide kan tage noget fra den, som den har taget.

Det her er hvad jeg anbefaler til nye hvalpe- og hundeejere. Har du en hund der allerede udviser ressourceforsvar, så har jeg skrevet en anden fremgangsmåde længere nede.

Foder hunden med dens normale tørkost i en skål. Hav noget lækkert kød eller godbidder klar, og gå forbi skålen et par gange, mens hunden spiser. Hver gang du går forbi skålen, sætter du dig på hug, og smider lidt lækkert i madskålen (det skal være bedre end tørkosten). Er der børn i hjemmet så få dem til at gøre det samme. På den måde bliver i alle forbundet med noget positivt, når i nærmere jer hundens madskål, når den spiser.

Det gør du hver dag i en periode, gerne flere gange dagligt, indtil du synes hvalpen er helt tryg og okay med at i kommer hen til den, når den spiser. Overdriv det ikke, og lad også hvalpen spise i fred og ro en gang i mellem.

Giv den sideløbende tyggeting den kan ligge og tygge på. Når den ligger med tyggetingene følger i samme fremgangsmåde. Gå forbi og kast lidt lækket kød eller godbidder ned til den. Når den er tryg ved at i er i nærheden kan i begynde at røre ved kødbenet mens den tygger og sige ”nej hvor er den fin” (tag det endnu ikke fra den). Og byg det så gradvist op, indtil hunden er helt okay med at i er i nærheden, og at hunden ikke viser ubehag ved at i røre ved kødbenet.

Lav herefter byttelege med hunden. Hav et lignende kødben, eller et der er endnu bedre. Sid foran hunden når den ligger med sit kødben. Hav det andet kødben klar i hånden, og vis hunden det. Tag nu forsigtigt kødbenet den ligger med, og giv den straks det andet kødben. Lav gerne disse byttelege mens du taler muntert til hunden, og gør det til en sjov leg. Hunden skal være tryg ved det, og syntes det er sjovt. Udviser den ubehag, er du gået for hurtigt frem, og du er nødt til at gå et par skridt tilbage, og træne mere på det stadie, hvor den er helt tryg ved situationen.

Dette er også super godt at gøre med legetøj, og din hund vil uden tvivl syntes disse byttelege er sjove, og du har sået frøet til at indlære en rigtig fin og god tak kommando.

Gør du dette er du allerede et stort skridt på vejen til at have en hund uden ressourceforsvar, og som du altid kan få til at aflever det den har.

Men hav i baghovedet, at alle hunde er forskellige og har forskellige adfærdsreaktioner. Dette er kun en kort og hurtige gennemgang, og en måde du kan starte træningen på. Husk altid at kigge på din hund, og tilrettelæg forløbet efter den og dens reaktion.

Alle hvalpe er født med ressourceforsvar, og hos nogle hunde vil det tydeligere komme til udtryk, og hos andre igen vil det aldrig vise sig – heller ikke selvom du hver dag tager dens mad fra den på en negativ måde.

Husk at dette er træning og tilvænning. Når den har lært at være tryg ved jer omkring madskålen og kødben, så lad den spise i fred og ro. Du kan efterfølgende gentage øvelserne en gang imellem for at holde det ved lige, og sørger for at hunden forbliver tryg ved situationen.

Jeg lader som regel mine hunde spise i fred, hvis ikke de selv opfordre til at jeg skal se deres ”bytte”. Får de kødben så kommer de ofte stolt hen, og viser det frem, og de bliver ved indtil jeg tager det og siger ”nej hvor er det fint” mens jeg lige ”dufter” til det. Så får de det igen, og så er de klar til at lægge sig hen og gumle på det. Men de vil meget gerne lige vise hvad de har.

Min gamle flatcoated Diesel kunne næsten ikke spise et kødben, uden at have vist det til mig flere gang. Så vimsede han stolt rundt, mens han gik og ”snakkede” og kom hele tiden hen og ”dyttede” mig med det, eller proppede det helt op i hovedet hvis jeg var i hovedhøjde. Så skulle vi snakke og hygge, og kigge på kødbenet før han var klar til at spise det……fjollede dejlige hund.

Har du en hund der allerede udviser ressourceforsvar

Så er det vigtigt at du ikke straffer/skælder hunden ud hvis den advare dig ved at knurre. Knurren i dette tilfælde er ikke lig med aggression. Dette er hundens måde at kommunikere med os på, og den vil bare gerne signalere "lad mig være i fred". Det kan i værste falde være en skidt ting, at vores hund lære eller tror at den ikke må knurre. Du kan risikere at den en anden gang lader være med at advare dig, og går direkte til udfaldet. Det behøver ikke kun at være i ressource situation, men kan være under et besøg ved dyrlægen, hundefrisøren eller lign. Så vi vil gerne at hunden kommunikere med os. På den måde kan vi ofte "fange" problemerne, og træne på dem, inden det udvikler sig til mere alvorlig adfærd. 

Hvis hunden knurre skal du stille trække dig og siger "okay, jeg forstår dig og lader dig være i fred". Det er lidt af en "brandslukning", for vi vil jo ikke have denne adfærd. Men for ikke at forværre problemet er det det bedste at gøre lige nu. Opstart samtidig træningen, og start helt forfra. Søg evt. hjælp til problemet, så forløbet kan tilrettelægges og skræddersyes til lige netop din hund. 

 Rigtig god træning. 

Skriv din kommentar til blogindlægget

* Alle kommentarer skal godkendes af mig først, inden de kan ses under opslaget.