Test af Treusinn sporline i BioThane

Test af Treusinn sporline i BioThane

Betina Truelsen Lund

En lang line er nærmest uundværlig i nogle hundesport som f.eks. ved spor, nosework og mantrailing. Hvor andre stede kan den bare være nyttig og til hjælp. Som feks til jagt, dejlige gåture i skoven, gåture ved stranden eller områder hvor hunden ikke kan være løs, og til brug ved feks. indkaldstræning eller lign. 

I dag har jeg sammen med Mickey testet den nye Treusinn sporline i BioThane. 

I mine øjne er det en virkelig lækker sporline, og jeg kan ærligt sige at det er den bedste jeg hidtil har prøvet. Jeg er meget tilfreds, den levede helt op til de forventninger jeg havde og opfylder de krav og ønsker jeg har til en sporline.

Sporlinen er lavet af vegansk BioThane® og er et ekstrem slidstærk, rivfast og robust materiale.

Materialet er vandtæt suger ikke vand eller snavs til sig. Den er derfor perfekt til al slags vejr og påtager sig heller ingen lugte. 

Den er Ideel til brug til hundetræning, spor, jagt, nosework, mantrailing eller bare til en hyggelig tur i skoven hvor du ønsker fuld kontrol på hunden, men hvor den stadig har noget frihed til at løbe lidt rundt.

BioThane® ligger rigtig godt i hånden, og man har et godt greb på den, selv når den er våd og beskidt. Jeg syntes derfor den er et langt bedre alternativ til snor, nylon og læder.

En rigtig lækker sporline, der er dejlig at holde ved. Den brænder ikke i hænderne hvis hunden pludselig trækker, den er nem at holde ved og styre og designet er i top.

Jeg har før brugt en helt tynd rund sporline som er meget let. Denne flade line fra Treusinn er en smule tungere og det kan der både være fordele og ulemper ved.

Fordele ved den ekstra vægt:

Mickey er en stor, stærk og glad dreng, der ikke lader sig mærke af den ekstra smule vægt fra sporlinen. I dag på vores gåtur brugte jeg den sele vi normalt bruger og der plejer den tynde runde sporlinen at ende mellem hans ben så han går og trække den efter sig mellem bagbenene og det genere ham en smule.

Den ekstra vægt fra denne line, gør at den ikke falde direkte ned på jorden ved siden af ham, men bliver trukket lidt mere bagud og efter ham i stedet. Det gør at linen ikke ender mellem hans bagben, hvilket er et stort plus. Jeg skulle i dag ikke på noget tidspunkt stoppe ham og vikle snoren ud af benene (det plejer jeg at gøre ret ofte ).

Så for os er det kun en fordel med den ekstra vægt linen her har, i forhold til den tynde runde. Det var ikke noget jeg havde tænkt over inden, så det var bare et ekstra positivt plus.

Ulemper ved den ekstra vægt:

Ulempen ved den ekstra vægt kan være at det er generende for små hunde og der er den helt tynde måske bedre egnet. Men det kommer jo også helt an på til hvad og hvordan man bruger linen.

Testen:

Det var en snavset affære i dag, da skovbunden var meget våd og mudret. Men på trods af det var den ikke glat eller ubehagelig at røre ved og jeg havde hele tiden en super god kontrol over linen. Selv da vi nærmede os den store vej skoven ligger op af, valgte jeg at beholde sporlinen på og bare rulle den op. Normalt plejer jeg at skifte til en alm line når vi kommer ud til vejen, da jeg ikke føler at jeg har nok "tag" i den tynde runde sporline da den er svær at holde ved og nemt glider i hånden, hvis han pludselig trækker eller lign.

Tilbage ved bilen var den nem lige at tørre af og kunne rulles op med det samme så den er klar til næste gang - den skal ikke hjem og tørre eller lign. 

Jeg er virkelig tilfreds og fuldstændig vild med denne sporline og det er uden tvivl min favorit sporline på shoppen. Sporlinen er i den dyre ende, men jeg syntes så absolut den er alle pengene værd. Hvis kabinhagen holder - som i øvrigt er i god og stærk kvalitet, så har du her en sporline for livstid. 

Hver Treisunn line er i øvrigt syet i hånden af handicappede på et lille værksted i Tyskland.

Info:

Treusinn sporline er uden håndtag/håndstrop i enden og fås i 7 skønne farver - Sort, Petrol, chokolade brun, neon gul, neon pink, neonorange, neongrøn

Linen fås i en 5 meter og 10 meter udgave. Linen er flad og er 16 mm bred. 

Håndsyet og lavet i BioThane som er et gummi materiale der har et lidt læder look og tekstur.  

100% vandtæt. Snavs og skidt tørres let af med en fugtig klud eller et håndklæde. Linen kræver ingen anden pleje. 

 

Skriv din kommentar til blogindlægget

* Alle kommentarer skal godkendes af mig først, inden de kan ses under opslaget.