Siccaro WetDog Classic

Siccaro WetDog Classic

Betina Truelsen Lund

Siccaro WetDog er et tørredækken der kan absorberer 80 % af fugten fra hundens pels inden for bare 10 minutter, og efter 20-40 min er den helt tør. Ydersiden er lavet i bambus, og har en antibakteriel egenskab, som mindsker lugten af våd hund. 

Vi kender jo alle problematikken med den våde hund, den er altså ikke særlig lækker at få med ind, hverken i bilen, huset, campingvognen eller sommerhuset, og slet ikke de lidt mere langhårede hunde, som samtidig også slæber en masse sand, og skidt med ind……sådan 2 har jeg ;)

Mickey og Diesel, vores 2 Flatcoated retriever er jo perfekte testkandidater til dette dækken, og den alder første gang jeg skulle afprøv det, gjorde jeg det på følgende måde: 

En tur til vandet, dækken på den ene hund, køretur hjem på 10 min, og så har jeg set forskellen på de 2 hundes pels – meget enkelt, og et scenario vi sikkert alle kan genkende :)

Indrømmer i øvrigt gerne at jeg havde en portion skepsis, eller jeg ville i hvert fald ikke sætte mine forventninger for højt.

Vi havde en skøn tur til vandet, hundene hyggede, badede og blev rigtig dejlige gennemvåde…..de fik den sidste tur i vandet, og da de kom op rystede Diesel af kulde. Turen op til bilen tager 2-3 min, så det værste vand var rystet af. Diesel rystede dog stadig af kulde, og det var derfor ham der fik dækkenet på :)  

På trods af at han aldrig har haft dækken på før, og jeg frygtede at det ville blive en bøvlet affære af få på ham, så må jeg sige, at jeg er virkelig positiv overrasket over, hvor nemt det er at få på. Det emmer bare af kvalitet, og jeg er vild med måden maveklappen gives på, og spændes på ryggen, det er virkelig nemt og på trods af at Diesel stod og vred sig lidt, og prøvede at tørre sit våde hoved og krop af i mig, så gik det som en leg. Spænderne til maveklappen er gode store og meget nemme at spænde, det er ikke sådan noget småtteri man skal stå og fumle med ;)

Benstropperne er lavet så de knappes op i den ene side, og det er ret praktisk da man så ikke skal stå og mokke rundt med hundens ben, og med fare for at den mister balancen, når man står og hiver op i det, for at få det ind i stroppen – rigtig fint tænkt, og meget nemt især hvis man har en hund der står lidt uroligt under pålægningen (det gjorde Diesel) og i øvrigt tillader det nogle kortere stropper, end hvis hundens bens skulle have kunnet komme igennem uden opspænding, og det betyder at dækkenet ligger helt som det skal, og tæt til låret. Dækkenet ligger i øvrigt også okay uden spændte benstropper.

Så er vi klar til at køre hjem (Diesel ryster allerede betydeligt mindre).

Vil i øvrigt lige nævne her at Diesel har rystet sig 2 gange med dækkenet på (han syntes vist det var pænt mærkeligt at have på) og alligevel ligger det stadig helt perfekt og korrekt på ham – det er bestemt også et plus der er værd at nævne :)

Turen hjem tager som sagt 10 min, og normalt ville jeg have ladet ham beholde dækkenet på en 30-40 min for at lade ham tørre helt. Men jeg var super spændt på resultatet, så det røg af så snart vi kom hjem (det lå i øvrigt stadig perfekt på ham).

Ved første øjekast indrømmer jeg gerne, at jeg blev en smule skuffet, det lignede at han stadig var lige så våd som Mickey, og jeg tænkte bare øv øv. Men da jeg kørte hænderne gennem hans pels, og derefter Mickeys var jeg overbevist. Han var betydelig mere tør og varm end Mickey, og inde ved huden var han lun og dejlig og slet ikke klam, kold og fugtig som Mickey.

Efter bare 10 min havde det gjort så stor en forskel, det er altså imponerende. Havde han haft det på 20-30 min mere, så havde han nok været helt tør, trods han jo har en del pels.

Det er svært at beskrive hvor tør han var, og billederne jeg tog yder ikke retfærdighed, da det er svært at se forskellen. Men jeg kan sige at Diesel lukkede jeg direkte ind i stuen, og jeg bekymrede mig IKKE om, at han nu gik ind og hoppede op i sofaen (det skulle så i hvert fald kun lige være pga de våde poter og faner (det lange hår på benene) som han stadig havde ;) Mickey var endnu så våd at han stadig ”kastede” vand af sig når han rystede sig.

Så forskellen og virkningen af  Siccaro WetDog dækkenet var virkelig betydelig, og til at føle på – det får derfor uden tøven min varmeste anbefaling herfra, og jeg skal i hvert fald selv have 2 stk. mere så vi har til alle 3 hunde :)

Det var min første erfaring med dækkenet, siden hen har jeg brugt det en del gange, og jeg er stadig lige så glad og begejstret for det. 

Mit dækken er et str. XL og jeg syntes det passer rigtig fint til både Enzo (Labrador) og Diesel (Flatcoated). Men jeg er en smule i tvivl om Mickey (Flatcoated) skal op og have et str. XXL i forhold til at det krymper ca. 3-5 % ved vask på 40˚. 

(Se praktisk info om dækkenet, farver og str. Guide længere nede.)

Ydersiden er lavet i bambus, og har en antibakteriel egenskab som mindsker lugten af våd hund. Det er jo også skønt, selvom jeg nu aldrig syntes vores har lugtet slemt af våd hund.

Samlet konklusion:

Super nem at give på

Maveklappen har gode store spænder der er nemme at arbejde med, og ikke noget småtteri, som man skal stå og fumler med.

Nemme benstropper der knappes op i den ene ende, så man ikke skal står og løfte hundens ben, med fare for at den mister balancen. Benstropperne kunne måske laves en anelse nemmere at åbne/spænde, men ikke noget der får mig til at være negativt omkring det, og jeg ved ikke hvad man ellers kunne sætte på af lukke “mulighed”

God pasform og ligger super godt på hunden, selvom den ryster sig

Stor og betydelig effekt efter bare 10 min – den er lun, og hverken våd eller klam nede ved huden.

Tørre okay hurtigt, og elles kan det komme en tur i tørretumbleren

Vær opmærksom på når du vælger str. at det krymper ca. 3-5 % ved vask på 40˚.

Praktisk info om dækkenet:

Absorberer 80 % af fugten fra hundens pels inden for 10 minutter.

  • Designet i Danmark og lavet af naturlige materialer.
  • Antibakteriel effekt som reducerer lugten af våd hund.
  • Kan maskinvaskes, centrifugeres og tørretumbles.
  • Ergonomisk pasform: fås i 7 størrelser og passer derfor til de fleste hunderacer fra Bichon Havanais til Grand Danoise.
  • Fås i en Classic og Hunter udgave
  • Pris fra 749 kr. - 1.149 kr.
  • WetDog krymper ca. 3-5 % ved vask på 40˚.

Dækkenet fåes i 4 følgende farver:

Farven Camo er lavet i et lidt andet materiale (på overfladen) og er efter sigende ikke helt lige så fugtabsorberende som de andre. Har dog også hørt nogen prøve dem begge uden den store forskel.

Størrelsesguide til WetDog

Ryglængden måles med et målebånd, fra nakke til halerod, når hunden står op med løftet hoved - se tegning.

 

Størrelse  Passer til hunde med ryglængde:  Passer til denne race:
 X-Small  20-27cm  Chihuahua, Maltese, Yorkshire Terrier
 Small  28-37cm  Cairn Terrier, Gravhund, Papillon, Lhaso Abso
 Medium  38-47cm  Beagle, Border Collie
 Large  48-57cm  Boxer, Labrador
 X-Large  58-67cm  Rottweiler, Schäferhund
 XX-Large  68-77cm  Leonberger, Berner Sennes
 XXX-Large  78-86cm  Broholmer, Neufoundlænder

Da der er stor forskel på størrelse af hund inden for hver hunderace, bør man tage mål under alle omstændigheder!

Ligger din hunds mål mellem to størrelser eller meget tæt på næste størrelse (1-3 cm), anbefaler jeg, at du vælger den store størrelse.

Køb Siccaro WetDog her   

 

Skriv din kommentar til blogindlægget

* Alle kommentarer skal godkendes af mig først, inden de kan ses under opslaget.