Bag dem selv
Lækre hjemmelavede hundegodbidder, lavet af foderpølser. De ovnbagte godbidder er super nemme at lave og du får de lækreste godbidder til hundetræning.
Sådan gør du:
1. Tænde ovnen på 170 grader (jeg bruger alm ovn - bruger du varmluft, så husk at justerer graderne efter det).
2. Pølsen skæres i små mundrette stykker.
3. Sæt dem i ovnen og bag dem i ca. 25 min (sæt evt. uret til 20 min først, og så giv dem lidt mere ved behov). De må gerne stadig være lidt bløde i det når du tager dem ud. Så syntes jeg de bliver bedst.
4. Lad dem afkøle, og kom dem i beholdere med låg, poser eller hvad du har. De kan holde sig en uges tid i køleskabet. Kan du ikke nå at bruge dem på en uge, kan de fryses i mindre portioner. Så er de lige til at tage op af fryseren ved behov.