Hjemmelavet ovnbagte godbidder af foderpølser

Hjemmelavet ovnbagte godbidder af foderpølser

Betina Truelsen Lund

Lækre ovnbagte godbidder lavet af foderpøsler. Det er super enkelt og tager ikke særligt lang tid, og du får nogle rigtig lækre godbidder, der er perfekte som træningsgodbidder.

Det skal du bruge: En ovn, skærebræt, kniv og en foderpølse. Jeg  er selv vild med de lækre Steakhouse foderpølser, da de er rigtig gode til formålet, så dem kan jeg klart anbefale. Men andre foderpølser kan helt sikkert også bruges. 

Sådan gør du:

1. Tænde ovnen på 170 grader (jeg bruger alm ovn - bruger du varmluft, så husk at justerer graderne efter det).

2. Pølsen skæres i små mundrette stykker.

3. Sæt dem i ovnen og bag dem i ca. 25 min (sæt evt. uret til 20 min først, og så giv dem lidt mere ved behov). De må gerne stadig være lidt bløde i det når du tager dem ud. Så syntes jeg de bliver bedst.

4. Lad dem afkøle, og kom dem i beholdere med låg, poser eller hvad du har. De kan holde sig en uges tid i køleskabet. Kan du ikke nå at bruge dem på en uge, kan de fryses i mindre portioner. Så er de lige til at tage op af fryseren ved behov. 

Virkelig lækre hundegodbidder

Jeg bruger rigtig mange godbidder, og de skal derfor være nogle gode godbidder, jeg kan give i store mængder med god samvittighed. De ovnbagte godbidder her er let spiselige godbidder, da de stadig er en smule bløde. Skal de tygge dem for meget, kløjes de bare i dem. Så dem her er virkelig gode til hundetræning og feks. klikkertræning. Også er det 100% ren tørret kød - det giver en glad og træningsklar vuffer.  

Og så kommer vi jo ikke uden om at kvalitetsgodbidder kan være dyre at købe, så har man mod på selv at bage/tørre dem, kan der være lidt penge at spare. 

Jeg har før lavet dem ud af foderpølsen med vildt. I dag brugte jeg Steakhouse pølsen med and.

Start med at tænde ovnen på 170 grader (jeg brugte alm ovn - bruger du varmluft, så husk at justerer graderne efter det).

Pølsen skæres i små mundrette stykker. Mine kunne godt have været mindre, men det kan du jo selv justere. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og så skal de bare i ovnen - det er nemt.

Jeg bagte mine i 25 min og de blev lige tilpas. Men sæt evt. uret til 20 min først, og så giv dem lidt mere ved behov. De er bløde når de lige kommer ud af ovnen. Men bliver lækre sprøde udenpå, med en blød inderkerne, når de er afkølet - mums det er guf for hundesnuder. 

Her kan det være praktisk med en god køkkenhjælper, der kan hjælpe dig med rengøringen. Så hav gerne sådan en med i køkkenet ;-) 

Lad mig bare være ærlig og sige, at jeg bestemt IKKE er fan af duften af lever, og and, der spreder sig i køkkenet imens disse godbidder bliver bagt i ovnen. Men altså hvad gør man ikke for de kære hunde, og det er bestemt stanken værd. Jeg er også ret sikker på at hundene synes duften er helt fantastisk. De sørger i hvert fald for at have godt opsyn med ovnen, imens de bliver bagt.

Når godbidderne er færdigbagt i ovnen, tager du dem ud og lader dem afkøle på bagepladen. Åben evt et vindue imens, så afkøler de hurtige, og den liflige stank af lever, og and, fordufter hurtigere fra dit køkken - det er win win.

Når de er afkølet har du de lækreste ovnbagte godbidder, din hund vil elske. Brug dem til træning, spor, søg, til gåturen eller hvad du kunne finde på at bruge dem til. 

Jeg putter mine i en krukke med låg, og opbevare dem i køleskabet. Jeg har brugt dem inden for en uge, så tør ikke sige hvor længe de kan holde sig. Men en uge kan de i hvert fald fint holde sig. 

De kan sikkert også fryses ned i mindre portioner, det har jeg dog endnu ikke prøvet, da jeg som sagt bruger dem ret hurtigt, og det har derfor ikke været nødvendigt. 

God fornøjelse :-)

Har man ikke mod på eller tid til at bage disse lækre hundegodbidder. Så kan jeg klart anbefale godbidspølser. Det er små skærefaste pølser, som er helt ideel som træningsgodbidder. De kan skæres i lige den str. du ønsker - det er nemt. Rigtig gode og let spiselige træningsgodbidder. 

 

Skriv din kommentar til blogindlægget

* Alle kommentarer skal godkendes af mig først, inden de kan ses under opslaget.