Valg og fravalg af tyggeting

Valg og fravalg af tyggeting

Betina Truelsen Lund

Når det kommer til tyggeben til vores hunde, er det ved at være et stort og også ret speciel marked. Producenterne kommer hele tiden med nye tyggeting, der kommer i alle mulige sjove udformninger, som feks slikkepinde, is, donuts, croissant, pretzels, rullede snegle osv. Det er generelt produkter der tiltaler vores øjne mere end de tager højde for vores hundes sundhed og formål med produktet.

Jeg føler lidt at vi glemmer hvad formålet med disse tyggeting er - nemlig at give vores hunde noget godt at tygge på, for at stimulere deres tyggelyst og for bedre tandhygiejne. Eller blot for god aktivering. 

Vores hunde er ret ligeglade med om det er formet som en slikkepind eller crossiant, eller blot ren tørret hud. Den store forskel ligger i sammensætningen af disse tyggeting, og ikke mindst produktionen af dem. For jo mere de skal ligene alt andet og er formet til alt muligt, jo mere bearbejdet er produktet også. De er måske endda tilsat forskellige knap så sunde ting. Det er i hvert fald ikke altid helt gennemskueligt hvordan disse produkter er fremstillet - er der feks tilsat farvestoffer, er huden klor bleget, eller er der tilsat lim for at få dem til at holde formen .... og yes du læste rigtigt, sådan er nogle af dem (skæmmende nok) produceret. 

Formerne og farverne er udelukkende for vores skyld, og det er da også hyggeligt. Jeg benægter i hvert fald ikke, at de produkter godt kan friste - men de er jo netop også lavet til at tiltale og friste mig som hundejer. Vores hunde kan ikke selv vælge, hvad de putter i munden, det er os som hundejer der skal tage det gode og fornuftige valg for dem. 

Jeg gør mig derfor en del tanker om de produkter jeg vælger - og ikke vælger, at have på shoppen. Det betyder at jeg har taget et aktivt fravalg i forhold til mange produkter. Jeg har feks som udgangspunkt valgt ikke at sælge spiselige produkter der er produceret i Asien. Men det kommer jeg ind på længere nede.

👉🏼 Køb naturlige tyggeting og snacks

Gode og reelle produkter

Mit mål med shoppen er ikke at have et kæmpe sortiment, hvor jeg ukritisk køber hjem af alt hvad mine leverandører har. Jeg ønsker at have et udvalg, som jeg håndplukker rundt omkring ved mange forskellige leverandører. Det skal være produkter der er ordentlig produceret og som jeg føler mig tryg ved - produkter som jeg selv er glad for, og vil give til mine egne hunde.

Mange af de produkter jeg har fravalgt, ville jeg nok kunne sælge en del af, da de ofte er populære hos andre butikker, og kunder for den sags skyld. Så det kan godt være lidt økonomisk hårdt at være en lille butik, der går imod strømmen og vælger bedre - og også dyere produkter. Men for mig handler det ikke bare om at have et stort ordre flow - selvom det absolut kunne være super lækket. Det handler om at sælge reelle gode produkter som giver din hund god tyggeværdi, og vigtigst af alt, ikke har tvivlsom effekt på vores hundes sundhed. 

👉🏼 Køb naturlige tyggeting og snacks

Sikkerhed ved spisning

En ting er fremstillingen af produkteren, noget andet er sikkerheden omkring dem. Jeg har i hvert fald selv en del betænkeligheder ved at give mine hunde tyggeting som er lavet i alle mulige former, samt med knuder og lin. Jeg føler der er større fare for at de kommer galt af sted, ved at forsluge sig og få dem galt i halsen, fordi de tit har så mærkelig faconer at jeg ikke kan se hvordan de kan spise dem på en ordentlig måde. Jeg vil aldrig selv give mine hunde sådan tyggeben og derfor vil jeg heller ikke være tryg ved at sælge dem.

Overvægt hos hunde

Overvægt hos hunde, er både et stort og stigende problem, og det forstår jeg egentlig godt, når man kigger på hvad mange godbidder og tyggeting er lavet af. Mange af de sjovt udseende tyggeting er nemlig tilsat stivelse, som feks majsstivelse. I stedet for rene tørrede produkter, som naturlig hundesnacks og råhud ben. Og stivelse feder bare mere i forhold til vores hunde, end rene kødprodukter. 

Hvor er produkterne fremstillet. 

Jeg går primært efter produkter der er fremstillet i EU, eller lande tæt på Danmark. Lige med undtagelse af nogle enkelt produkter der er produceret i Tyrkiet. Men det er helt naturlige produkter der er tørrede og ellers ikke bearbejdet på nogen måde. 

Der er flere krav i EU omkring fremstillingen af godbidder og tyggeting, end der er i feks Asien/Kina og lign. Og så har der været en masse tvivl omkring sammenhænget mellem nyresygdomme hos hunde og spiselige produkter fra Asien - især jerky produkter. Der er dog ikke videnskabeligt bevis for at det er de bearbejdede tyggeting fra Asien, der gør hundene syge, men der er nok tvivl og usikkerhed omkring det, til at jeg har truffet ikke at ville have sådan produkter på shoppen. 

Der er også noget omkring klima og store containere der kommer fra den anden side af kloden, i forhold til produkter der kommer fra vores nabolande. Men det er en helt anden snak og det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Men det er nu også noget der spiller ind i mine valg.

👉🏼 Køb naturlige tyggeting og snacks

Du finder altså også produkter til den lille forkælelse her

Jeg prøver at udvælge gode og reelle tyggeting og naturlig hundesnacks af naturlig oprindelse og hvor produkterne er minimalt bearbejdet.

Men det betyder altså ikke at du ikke også kan finde bløde og lespiselige hundesnacks på shoppen, for det kan du. For vi har da alle lyst til at forkæle vores hunde med lækre snacks engang i mellem. Det er produkter der er forarbejdet, men som jeg har udvalgt med omhu og omtanke. Det er produkter der ser fornuftige ud på ingredienslisten og som er produceret i EU.

Jeg er ikke fuldstændig fanatisk, for vores hunde tager ikke skade af at spise usunde produkter en gang i mellem. Jeg spiser da også selv usundt og forarbejdet mad en gang i mellem, samt servere det for mine børn. Det er lidt mængderne det handler om.

Men jeg syntes bare det er dejligt at kunne give en lille forkælelses snack, en god tyggeting samt en godbid, med god samvittighed og derfor er det også de produkter jeg gerne vil sælge videre. Når man nu kan vælge gode produkter, så syntes jeg det er at foretrække

Skal mine hunde have gode tyggeting, giver jeg dem primært råhud ben og Bully sticks (energistænger). Skal de forkæles med lære bløde snacks, er det primært Woolf snack jeg giver.   

👉🏼 Køb råhud ben

👉🏼 Køb Bully sticks

👉🏼 Køb Woolf hundesnack

👉🏼 Køb naturlige tyggeting og snacks