Når kvaliteten af belønningen gør forskellen.

Når kvaliteten af belønningen gør forskellen.

Betina Truelsen Lund

Nogle gange er det belønningen, der gør hele forskellen i forhold til om du oplever succes eller fiasko i din træning med hunden. 

Her er lige et lille simpel eksempel, fra min egen træning med lille Mason (retriever hvalp på 19 uger).

Jeg har taget ham med i bilen, da jeg køre mine børn i skole. Tanken er at jeg på skolens p-plads vil træne lidt ‘bliv i buret selvom lågen åbnes’. Det har vi trænet 1 gang før, for ca. 14 dage siden. Der var han så bragende dygtig, at jeg i dag forventede at det bare ville være easy peasy for ham. Jeg tager derfor bare lidt af hans foder med som træningsgodbidder. 

MEN det var ikke easy peasy for ham i dag, og han ville slet ikke tage imod godbidder, han var bare helt ked af det og ville gerne ud. Måske er det fordi at det er 14 dage siden, han sidst var med ude at køre. Han peb/klynkede i hvert fald en del af køreturen. Måske var det noget helt andet. 

Men lige der havde han ikke lyst eller overskud til at være med på legen. Og Godbidderne (hans normale tørfoder) var ikke gode nok til, at han overhovedet ville spise dem, og jeg havde derfor ingen belønning at arbejde med.

Jeg indså ret hurtigt at der intet godt ville komme ud af at fortsætte. Så jeg kørte hjem igen, og prøvede så at træne det samme, da vi landede hjemme i egen indkørsel. Resultatet var det samme, han ville slet ikke spise godbidderne og sad bare og peb stille. Jeg lod ham sidde i buret og drønede hurtigt ind efter bedre godbidder. En tubidog med kylling, var hvad jeg lige hurtig rev ned fra hylden. 

Resultatet - godbidderne var nu så gode at han ville spise dem, og han kom helt ud af hans “ked af det boble, og vi fik trænet så fint på lidt ‘bliv i buret selvom lågen åbnes’. 

Dagens lille udfordring, er et rigtig godt eksempel på at kvaliteten på godbidderne, nogle gange gør hele forskellen. Er øvelsen for svær og belønningerne for kedelige (til den situation) så kan du risikere at hunden ikke vil spise godbidderne, og så har du ingen belønning, der motivere hunden til at klare den svære opgave. Og det kan ende ud i frustration og konflikt - både for hunden og dig, hvis man bare køre på alligevel.

Normalt er Mason meget madglad (man er vel en retriever) og arbejder meget motiveret med bare hans tørfoder. Men af en eller anden årsag var det ikke nok i dag. Og ja jeg kunne godt have gennemført øvelsen, og lært ham den på en anden måde. Men det her er måden jeg ønsker at være sammen med min hund på 💙 Han ville gerne samarbejde, og prøvede ikke grænser af eller lign. (Som nogle måske vil påstå). Han var bare i en (for ham) presset situation, der gjorde at han ikke havde overskud til, at lege den leg jeg lige syntes vi skulle. 

Så et godt råd, hav altid lidt forskellig kvalitet af godbidder med når i træner. Start med de kedeligste, som hunden præcis vil arbejde for i den situation. og øg lækkerheden på godbidder, hvis der er brug for det. 

 

Skriv din kommentar til blogindlægget

* Alle kommentarer skal godkendes af mig først, inden de kan ses under opslaget.