Oksehud tyggeben
Ozami nordisk tyggerulle af oksehud – naturlig tyggemodstand
Et godt tyggeben behøver ikke være kompliceret. Og de finske tyggeruller fra Ozami er et rigtig godt eksempel på netop det.
Tyggerullerne er fremstillet af 100 % oksehud, som lufttørres og håndrulles uden blegning. Her får du et naturligt tyggeben med en enkel forarbejdning og uden unødvendige tilsætningsstoffer. Kort sagt: Hud. Rullet. Tørret.
Tyggebenene fremstilles i Finland af en familievirksomhed med mange års erfaring i at arbejde med naturlige råvarer. Her er fokus på godt håndværk og en enkel forarbejdning, hvor huden bevarer sin naturlige struktur.
Oksehuden giver en god tyggemodstand, men er blødere end både elg- og kronhjortehud. Det gør den til et rigtig godt alternativ til hunde, der gerne vil tygge, men som kan have svært ved at komme igennem de mere seje og hårde tyggeben.
For nogle hunde kan et meget hårdt tyggeben ganske enkelt blive en lidt for stor opgave. Her kan oksehuden være et bedre valg, fordi hunden stadig får noget at arbejde med, men uden helt den samme modstand.
Det særlige ved Ozamis tyggeruller er netop enkelheden. Ingen unødvendige tilsætninger eller kompliceret forarbejdning. Bare naturlig hud med masser af tyggearbejde i.
Størrelser:
- small - 13 cm
- Medium - 18 cm
Produceret: Finland
Sammensætning: 100 % oksehud (ubleget)
Analyse: Råprotein 89 %, råfedt 2 %, råfibre 1 %, råaske 1 %, vand 9 %
Men er det ikke rawhide og er det godt?
Nej, der kan være stor forskel på, hvordan råhud bliver forarbejdet. Ozamis tyggeruller er fremstillet af hud, der rulles og tørres uden blegning. Vil du vide mere om forskellen på de forskellige typer råhud, kan du læse vores blogindlæg Rawhide er ikke bare rawhide.