Uopdragen, eller helt perfekt?
Jeg stødte for noget tid siden på dette citat.
Some people want a dog with robotic obedience. I personally prefer a dog with an unbroken spirit, a bounce in his steps and af sence of humor.
Og det fik mig til at tænke på at mange af os nok har et meget forskelligt syn på, hvornår en hund er opdragen eller uopdragen. Vi har en idé om hvordan den perfekt opdraget hund opføre sig. Men kan en perfekt hund, i den enes øjne, være uopdragen i andres øjne?
Ja det tænker jeg faktisk er meget muligt, og det emne har jeg længe haft lyst til at dele mine tanker om.
Jeg kan bare tage udgangspunkt i min egen lille Pepsi (Engelsk springer spaniel på snart 3 år), han er i mine øjne ret tæt på perfekt, og som jeg gerne vil have han skal være..... for ja ja, jeg indrømmer at der sagtens kan laves nogle små finjusteringer. Men i det store hele er han helt som jeg ønsker ham. Men jeg ved at andre ville kalde ham uopdragen i deres øjne, og i forholdt til hvordan de syntes en hund skal opføre sig, og være i hjemmet.
Bunder det i nogle uskrevne regler om hvordan en hund skal være for at være opdragen?
Måske er det ved at være på tide at rykke med gamle uskrevne regler om, hvordan en hund skal være, for at være opdragen. En hund er ikke 'bare' en hund, de er en stor del af vores dagligdag, og indgår som en del af familien. De har som os, meget forskellige (og store) personligheder.
Jeg mener ikke, at vi ikke skal opdrage og lære vores hunde hvordan vi gerne vil have at de opføre sig. Det er altid en god ide og det skal vi selvfølgelig.
Jeg vil bare gerne sætte fokus på, at der kan være ret forskellige syn på hvornår en hund er uopdragen, eller opdragen, og derfor skal man ikke straks tænke, at det er fordi ejeren ikke kan finde ud af at opdrage sin hund. Måske er den netop opdragen i deres øjne, og er som den ønsker at have hund på.
For at tage lidt udgangspunkt i citatet (og nu stiller jeg det ret firkantet op) så vil nogen gerne have en lille 'soldat' hund. En der altid gør som der bliver sagt, og som ikke særlig tit gør noget på eget initiativ. En der er lidt 'usynlig' i det daglige, og ikke gør voldsomt meget væsen af sig selv (jeg kender et par stykker der ønsker at deres hund er sådan, for så er den godt opdragen i deres øjne). Andre vil gerne have en hund der 'fylder' og gør stor væsen af sig selv. En som tager initiativ til forskellige og sjove ting, og aktiviteter (sådan en hund syntes jeg det er langt sjovere at have).
Jeg elsker at Pepsi har en sprudlende, sjov og fræk personlighed ..... med tendenser til at 'hundse' rundt med os - især mig (fordi han har lært at det ofte virker). Han fylder ikke meget fysisk, men hans personlighed 'fylder' rigtig meget. Han formår altid at være med i alt, og gøre opmærksom på sig selv i tide og utide. Og det er jeg vild med ..... andre vil helt sikker syntes at han 'fylder' alt for meget, og er uopdragen. For mig er han lige som han skal være.
Et eksempel kan være at han hopper op af en. Er han så uopdragen? Nogle vil klart sige ja til dette. Men han hopper jo op, fordi vi har lært ham at gøre det (ved at give ham kontakt og kæl, især mine børn og gæster), så han har lært at det kan betale sig at hoppe op. Jeg var ellers fast besluttet på at han skulle lære ikke at hoppe op, da han var hvalp. Men jeg fik simpelthen ikke opdraget min gæster godt nok til at det kunne lykkedes, for de lod ham glædeligt hoppe op, selvom jeg bad dem om ikke at gøre det og prøvede at minde dem om de nok ikke syntes det var så hyggeligt når han blev voksen. Så ja det kan være træls i nogle situationer, det indrømmer jeg gerne. Men for os, er det okay, og vi kæler ofte med ham på denne måde, og har derfor selv forstærket at han gør det. Jeg bruger det også når vi træner, så belønner jeg ham en gang i mellem med at vi leger og hygger, og er 'vilde' og så lader jeg ham hopper op af mig. Men vi tager naturligvis vores forholdsregler når der kommer gæster der ikke syntes det er hyggeligt :-)
Han hopper også op på vores spisebordsstole og sidder (eller ligger). Det kom af, at min mand en dag lærte ham at hoppe op på hans kontorstol, på hans kontor. Nu er Pepsi en lille kreativ herre, og har overført det til at så må han da også hoppe op på en spisebordsstol og sidde med til bords. Og vi har 'givet lov', ved ikke at korrigere ham, og sige at det må han ikke :-) Fordi vi syntes det er meget sjovt/hyggeligt, og beder vi ham gå ned, går han ned. Nogle vil mener at dette må en hund ikke, og at den er uopdragen hvis den gør det. Men så længe han går ned, når jeg beder ham om det, så syntes jeg ikke det er uopdragent, men meget hyggeligt :-)
Og sådan kunne jeg jo komme med mange eksempler.

Så opdrager du din hund efter gamle uskrevne regler om hvordan en hund skal opføre sig, eller opdrager du den efter som du faktisk gerne vil have den. 'Tør' du lade din hund være uopdragen i andres øjne, fordi du er uenig i hvornår en hund er godt opdraget, eller uopdragen.
Hvad er egentlig godt opdraget og ikke mindst, hvem bestemmer hvad godt opdraget er?
Det syntes jeg er interessant at tænker over :-)
Så længe man syntes at ens egen hund opføre sig som man gerne selv vil have ..... så er den vel godt opdraget, eller?
Alt dette er skrevet med et smil på læben og når det er sagt, så er der naturligvis nogle helt klare spilleregler man skal overholde, når man har hund. Som feks at man har styr på sin hund på gåturen og ikke lader den rende løs hen til andre (uden at det er aftalt) osv. Bor man i lejlighed må man naturlighvis også lære ens hund ikke at være til gene for naboerne ved at gø meget og lign.
Det kommer også meget an på hvad race man har og hvor "lose" man kan tillade sig at være. Nogle racer har brug for mere faste rammer end andre osv. Så det skrevne er skrevet med et gram salt og et smil på læben og skal bare tages som lidt sjove tanker herfra.
