Hundefoder som godbidder.

Hundefoder som godbidder.

Betina Truelsen Lund

Jeg bruger selv rigtig mange godbidder til mine hunde. Både når vi træner, på gåturene og i alle de små situationer i hverdagen, hvor en godbid lige passer ind. Ofte bare fordi de er nogle dejlige hunde eller de kigger på mig med deres 'giver du ikke en godbid' øjne. Derfor betyder det meget for mig, hvad godbidder jeg bruger.

Ikke fordi hver eneste godbid behøver være ernæringsmæssigt perfekt, men fordi jeg gerne vil kunne bruge mange af dem med god samvittighed.

Noget af det, jeg især godt kan lide ved at bruge hundefoder som godbidder, er, at man kan finde nogle virkelig interessante produkter, når man begynder at kigge på ingredienslisterne.

Der findes nemlig fuldfoder med et højt indhold af animalske råvarer, spændende sammensætninger af forskellige kødkilder og ingredienser, som jeg rigtig gerne vil give mine hunde. Og hvor konsistens samtidig minder så meget om godbidder at det lige så godt kunne være det.

Når foderet har en størrelse og konsistens, der egner sig til at blive brugt som godbidder, så har vi pludselig et rigtig interessant alternativ til de traditionelle godbidder.

For mig handler det altså ikke om, at hundefoder nødvendigvis er bedre end almindelige godbidder. Men om, at der findes nogle virkelig gode produkter i foderkategorien, som også fortjener en plads i godbidstasken, eller godbidskrukken derhjemme.

Mange godbidder for pengene

En anden ting, der gør hundefoder interessant som godbidder, er økonomien.

Hundefoder sælges ofte i større poser end traditionelle træningsgodbidder, og kiloprisen kan derfor være væsentligt lavere.

Og når man bruger lige så mange godbidder, som jeg gør, så er det bestemt værd at tage med i overvejelserne.

Det betyder, at man i nogle tilfælde kan få rigtig mange gode godbidder for pengene, uden at man behøver gå på kompromis med ingredienslisten. Og så er det dejligt at kunne købe en god stor pose af gangen.

Det syntes jeg faktisk, er en ret god kombination.

Hundefoder er ikke bare tørre foderpiller

Når jeg taler om at bruge hundefoder som godbidder, er det ikke bare de almindelige, tørre foderpiller fra hundens madskål, jeg tænker på. Der findes nemlig mange forskellige typer hundefoder, hvor både størrelse og konsistens gør dem rigtig interessante at bruge som godbidder.

Det kunne feks være:

Semi-moist foder har en blødere og mere fugtig konsistens end traditionelt tørfoder. Det gør mange af varianterne velegnede som træningsgodbidder, især når man gerne vil have små, bløde bidder, der er nemme og hurtige for hunden at spise.

Frysetørret foder er også værd at kigge nærmere på. De er meget nemme for hunden at spise og fås tit i lidt større bidder - hvilket jeg syntes er praktisk en gang i mellem. 

Skærefaste foderpølser er en anden mulighed. Her kan du selv skære godbidderne i den størrelse, du ønsker. De er især praktiske, hvis du gerne vil have bløde belønninger og selv bestemme, hvor store bidderne skal være.

Det er altså ikke kun indholdet, der er værd at kigge på. Størrelse og konsistens har en stor betydning for, hvor godt et foder fungerer som godbid.

Lidt variation i godbidstasken

Jeg kan rigtig godt lide at variere de godbidder, jeg giver mine hunde.

Både fordi jeg synes, det er interessant at bruge forskellige råvarer og kødkilder, men også fordi forskellige typer godbidder kan noget forskelligt.

Nogle gange er det praktisk med helt små bidder, der hurtigt kan spises. Andre gange vil jeg gerne have noget blødere, noget med en kraftigere duft eller måske en lidt større godbid.

Og her giver de forskellige fodertyper faktisk rigtig mange muligheder.

Til træning, hvor man ofte belønner mange gange efter hinanden, er små bidder især praktiske. Men på gåturen eller i hverdagens små hyggestunder kan der sagtens være plads til noget andet.

Det vigtigste er selvfølgelig, at din hund synes, det er lækkert.

For uanset hvor begejstret jeg kan blive over en ingrediensliste og lækker konsistens, så er det trods alt hunden, der skal synes, godbidden er værd at logre for.

Hvad skal du kigge efter?

Hvis du får lyst til at prøve hundefoder som godbidder, synes jeg først og fremmest, du skal kigge på de samme ting, som du ville kigge efter i en almindelig træningsgodbid.

Hvad indeholder produktet? Hvor store er bidderne? Er de bløde, hårde eller porøse? Og passer de til det du ønsker af en godbid.

Jeg kigger selv meget på ingredienslisten, men også meget på konsistensen og hvor nemme godbidderne er at håndtere for mig, under træning eller hvor jeg har brug for godbidderne. 

En godbid kan have nok så spændende et indhold, men hvis den er for stor, eller lille, smuldrer i lommen, fedter mine fingre til, eller tager lang tid for hunden at spise, er den måske ikke det bedste valg til lige netop den træning, du skal lave.

Måske skal du kigge efter dine næste godbidder blandt hundefoderet?

Jeg synes, det er lidt sjovt, at man kan finde så mange spændende træningsgodbidder i en kategori, der egentlig er beregnet til noget helt andet.

For mig er det især kombinationen af gode ingredienser, forskellige konsistenser og muligheden for at få mange godbidder for pengene, der gør hundefoder interessant.

Og det er netop derfor, jeg har valgt at have forskellige fodertyper i sortimentet, som jeg synes egner sig særlig godt til at bruge som godbidder.

→ Gå på opdagelse i udvalget af hundefoder, der også kan bruges som godbidder

Måske gemmer din hunds næste favoritgodbid sig faktisk i en pose hundefoder. 🐾

Har jeg selv en favorit - ja det har jeg faktisk.

Mit absolut favoritfoder som godbidder er uden tvivl Dolina. Det topper simpelthen alt andet foder jeg har brugt som godbidder indtil nu. Ud over en virkelig fornuftig ingrediensliste, så har især Dolina Noteci Premium den helt rette konsistens, størrelse og duft, for at være den perfekte godbid for mig. Jeg er kæmpe fan. 

→ Dolina Noteci Premium

Dolina Noteci Superfood er også super lækker, men mere tør/hård i konsistensen, men ellers samme gode egenskaber som Dolina Noteci Premium. Jeg bruger selv flittigt begge varianter. 

→ Dolina Noteci Superfood