En lille advarsel, inden du går i gang: Det her blev et meget længere blogindlæg, end jeg først havde forestillet mig. 😅 Men hvis jeg skal give dig noget, du rent faktisk kan bruge, næste gang du står med en pose hundegodbidder i hånden, så kræver det lidt mere end fem linjer og et par skarpe holdninger.

Så snup en kop kaffe, og lad os kigge lidt nærmere på, hvad der egentlig gemmer sig bag på posen.

Markedet for hundegodbidder er enormt, og der er stor forskel på både råvarer, sammensætning og kvalitet. Men det kan være svært at gennemskue forskellene, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter.

Jeg er selv ret kræsen, når det kommer til godbidder til mine hunde. Og jeg indrømmer gerne, at der findes godbidder på markedet, som jeg ikke selv ville vælge.

Jeg synes ikke, vi behøver at være fanatiske. Men jeg synes bestemt godt, vi må være kritiske.

For der er forskel på at vælge en godbid, fordi man ved, hvad den indeholder, og at vælge den, fordi der står noget flot på forsiden af posen.

Og det er netop det, jeg gerne vil hjælpe dig med her.

Så du selv kan vende posen om, forstå sammensætningen og beslutte, hvad du synes skal have en plads i jeres godbidsskuffe.

"Når du vender posen om, skal du kigge efter det punkt, der officielt hedder 'Sammensætning' – det er nemlig kæledyrsfoderets svar på en ingrediensliste."

Hvad er egentlig en kvalitetsgodbid?

Lad os først lige snakke om ordet kvalitetsgodbidder. Det er et ord, jeg ser mere og mere brugt af både producenter og forhandlere.

Men hvad dækker ordet kvalitet egentlig over?

En godbid er ikke nødvendigvis af høj kvalitet, bare fordi producenten eller en forhandler kalder den det.

For mig handler kvalitet først og fremmest om råvarerne, sammensætningen, hvor godbidderne er produceret, og om at kunne gennemskue, hvad de indeholder.

Jeg foretrækker godbidder med et højt indhold af animalske råvarer, og jeg vil gerne vide, hvilke råvarer der er brugt.

Der er nemlig stor forskel på en producent, der fortæller mig, at godbidden indeholder oksekød, oksehjerter og okselever, og en producent, der blot skriver kød og animalske biprodukter.

Når jeg skal vurdere, om en godbid er af god kvalitet, kræver det derfor en gennemskuelig ingrediensliste. Ellers har jeg ganske enkelt ikke de nødvendige oplysninger til at vurdere råvarerne ordentligt.

Og netop derfor synes jeg, det er vigtigere at forstå ingredienslisten end blot at stole på ordet kvalitet.

Nu er du måske også samtidig blevet lidt klogere på hvad ordet kvalitet dækker her hos mig, når jeg bruger det om nogle godbidder. For når jeg kalder noget en kvalitetsgodbid, er det, fordi jeg mener, at produktet lever op til mine kvalitetskriterier. Ikke bare fordi producenten selv bruger betegnelsen.

Ingredienslisten – hvad skal du kigge efter?

Når du læser ingredienslisten på en pose hundegodbidder, står ingredienserne som udgangspunkt i rækkefølge efter deres vægt, før produktet bliver fremstillet.

Den ingrediens, der står først, er altså den, der er anvendt mest af efter vægt.

Det kan give et godt fingerpeg om, hvad godbidden hovedsageligt består af.

Men her er det vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem friske og tørrede råvarer.

Hvis der eksempelvis står frisk kylling som første ingrediens, indeholder den råvare en del vand. Under fremstillingen kan en stor del af vandet forsvinde.

Tørret kylling har derimod allerede mistet en stor del af sit vandindhold. Derfor kan man ikke nødvendigvis sammenligne mængderne direkte.

Derfor fortæller placeringen af frisk kylling ikke nødvendigvis, hvor meget kylling der er i den færdige, tørrede godbid.

Og hvis de næste to ingredienser eksempelvis er korn og vegetabilske biprodukter, kan de tilsammen godt udgøre en større andel end den friske kylling.

Det er altså ikke nok bare at kigge på den første ingrediens og konkludere, at produktet er godt.

Jeg kigger på hele ingredienslisten. Hvad er der brugt, hvor præcist er det beskrevet, og giver sammensætningen mening?

Du vil også opleve, at nogle producenter angiver meget præcist, hvilke råvarer de bruger, mens andre benytter bredere betegnelser.

Og det fører os videre til noget, der ofte skaber spørgsmål.

Kød og animalske biprodukter – hvad betyder det egentlig?

Måske har du set betegnelsen kød og animalske biprodukter på en pose hundegodbidder.

Det er en meget bred betegnelse, og der kan gemme sig vidt forskellige råvarer bag den.

Animalske biprodukter kan eksempelvis være lever, hjerter, lunger og nyrer.

Og det er råvarer, jeg bestemt ikke har noget imod. Tværtimod.

Men betegnelsen kan også omfatte andre animalske råvarer med en anden ernæringsmæssig værdi.

Det er netop problemet med så brede betegnelser.

Jeg kan ganske enkelt ikke se, hvilke råvarer producenten har valgt at bruge.

Og det synes jeg er en væsentlig mangel, når jeg skal vurdere kvaliteten af en godbid.

Animalske biprodukter er ikke nødvendigvis dårlige

Animalske biprodukter er ikke det samme som dårlige råvarer.

Mange organer klassificeres som animalske biprodukter i fodersammenhæng, selvom de kan være både næringsrige og værdifulde.

Men der er stor forskel på forskellige animalske råvarer.

Tag eksempelvis fjer.

Fjer består hovedsageligt af proteinet keratin, som i ubehandlet form er meget vanskeligt for hunden at fordøje.

Ved hydrolysering kan proteinet nedbrydes, så det bliver mere fordøjeligt. Hydrolyseret fjerprotein kan derfor anvendes som foderråvare, men det har en anden aminosyresammensætning end eksempelvis muskelkød.

Det illustrerer meget godt, hvorfor jeg ikke synes, det er ligegyldigt, hvilke animalske råvarer der er anvendt.

Jeg har altså ikke noget imod animalske biprodukter som sådan.

Det er mere skepsissen omkring betegnelsen. HVORFOR fortæller producenten ikke nærmere, hvad de består af?

Det betyder ikke nødvendigvis, at producenten forsøger at skjule dårlige råvarer.

Men jeg får ganske enkelt færre oplysninger at træffe mit valg ud fra.

Hvorfor er nogle producenter så upræcise?

Brede ingrediensbetegnelser som kød og animalske biprodukter er kort sagt samlebetegnelser.

De kan give producenter mulighed for at anvende forskellige råvarer inden for samme kategori, så længe de gældende regler for mærkning og sammensætning overholdes.

Det kan blandt andet give fleksibilitet i produktionen og ved indkøb af råvarer.

Og ja, økonomi spiller naturligvis også en rolle, når der fremstilles hundefoder og godbidder.

Nogle råvarer er billigere end andre.

Det betyder ikke, at billige råvarer automatisk er dårlige, eller at alle producenter, der anvender brede betegnelser, bruger råvarer af lav kvalitet.

Men som kunde får jeg færre oplysninger.

Og så er jeg nok også lidt typen, der tænker, at hvis producenten ikke vil oplyse det mere specifikt, så er det måske, fordi det ikke er værd at oplyse.

Jeg siger ikke, at det er sådan, det forholder sig. Men jeg indrømmer gerne, at det er den tanke, jeg får.

Når jeg har mulighed for at vælge godbidder, hvor producenten tydeligt fortæller, hvilke animalske råvarer der er anvendt, så er det dem, jeg foretrækker.

Både fordi jeg ved, hvad jeg køber, og fordi jeg har bedre mulighed for at vurdere produktets kvalitet.

Protein – et højt tal fortæller ikke hele historien

Når du læser den analytiske deklaration på en pose hundegodbidder, vil du typisk finde betegnelsen råprotein.

Råprotein er et beregnet mål for proteinindholdet baseret på kvælstofindholdet i produktet.

Men tallet fortæller ikke, hvor proteinet kommer fra, eller hvor godt hunden kan fordøje og udnytte det.

En godbid med 40 % råprotein er derfor ikke automatisk bedre end en med 25 %.

Proteinkilden har betydning.

Det samme har fordøjeligheden og sammensætningen af essentielle aminosyrer.

Det er blandt andet derfor, jeg ikke bliver imponeret af en høj proteinprocent alene.

Jeg vil vide, hvilke råvarer der ligger bag tallet.

For det er ikke nok, at der står en flot proteinprocent på posen, hvis jeg ikke samtidig kan gennemskue, hvad proteinet kommer fra.

Hvad med korn og vegetabilske ingredienser og biprodukter?

Ligesom med animalske biprodukter er vegetabilske biprodukter en bred betegnelse.

Det kan være forskellige dele og restprodukter fra forarbejdningen af vegetabilske råvarer.

Nogle kan være værdifulde fiberkilder, mens andre især anvendes på grund af deres tekniske egenskaber eller lave pris.

Men den manglende præcision betyder, at jeg ikke ved, hvilke råvarer der er brugt.

Jeg foretrækker derfor, at der eksempelvis står kartoffelstivelse, ærtefibre eller cellulose, så jeg selv kan forholde mig til indholdet.

Korn er også en af de ingredienser, der ofte bliver diskuteret, når vi taler om hundefoder og godbidder.

Jeg vælger personligt helst godbidder uden korn, men det betyder ikke, at korn automatisk er dårligt for hunde.

Hunde kan godt fordøje korrekt tilberedt stivelse, og ingredienser som ris, havre og andre kornsorter kan bidrage med både energi og næringsstoffer.

Men vi skal heller ikke være blinde for, at korn og andre vegetabilske råvarer ofte er billigere end kød. Derfor kan de også bruges til at gøre et produkt billigere at fremstille.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de kun er tilsat som billigt fyld. Stivelse kan eksempelvis være med til at give godbidden den ønskede konsistens, ligesom nogle vegetabilske ingredienser bidrager med nyttige fibre.

For mig har mængden betydning.

Hvor langt oppe eller nede står ingredienserne på listen? Og hvor stor en del af godbidden ser de ud til at udgøre?

Lad mig være ærlig: Biprodukter med uspecifikke betegnelser skal ikke fylde ret meget på ingredienslisten, før jeg får lyst til at fravælge produktet.

Ikke fordi det nødvendigvis dækker over dårlige ingredienser.

Men når jeg kan få godbidder, hvor ingredienserne er specificeret, og sammensætningen ser fornuftig ud, så vælger jeg klart dem.

Sukker, salt og tilsætningsstoffer – hvad er der i posen?

Når vi taler om tilsætningsstoffer, er det nemt at komme til at tænke, at jo færre der er, jo bedre.

Og jeg foretrækker da også selv godbidder med enkle ingredienslister og så få unødvendige tilsætninger som muligt.

Men tilsætningsstoffer er ikke én bestemt slags ingrediens.

De har forskellige funktioner, og vi kan ikke bare konkludere, at alt med et teknisk navn er dårligt.

Derfor synes jeg, vi skal se lidt nærmere på nogle af dem.

Sukker og sødestoffer

Sukker kan blandt andet tilsættes for at påvirke smag, farve og konsistens.

Sukkeralkoholer som sorbitol kan også bruges i bløde godbidder, blandt andet fordi de kan hjælpe med at bevare fugt og konsistens.

Det er altså ikke nødvendigvis for at gøre godbidderne sødere, at producenterne anvender disse ingredienser. Generelt har hunde ikke samme behov for sød smag som mennesker.

Men personligt er jeg lidt tilbageholdende over for dem.

Jeg har svært ved at se grunden til at vælge godbidder med tilsat sukker, når der findes så mange gode alternativer.

Det betyder selvfølgelig ikke, at en enkelt godbid med sukker automatisk er skadelig.

Men det er ikke noget, jeg aktivt ønsker i mine hundes daglige belønninger.

Og når det gælder sødemidler og sukkeralkoholer, er det vigtigt at kende forskel på de enkelte stoffer.

Xylitol

Xylitol er meget giftigt for hunde.

Det kan udløse en kraftig insulinfrigivelse, som får hundens blodsukker til at falde til et farligt niveau. I alvorlige tilfælde kan det også give leverskade.

Xylitol findes blandt andet i visse sukkerfri produkter til mennesker, eksempelvis tyggegummi og pastiller.

Det er derfor et stof, du skal være særligt opmærksom på, og som hunde ikke må få.

Hvis du har mistanke om, at din hund har spist noget med xylitol, skal du kontakte dyrlægen med det samme – også selvom hunden endnu ikke viser symptomer.

Sorbitol og maltitol

Sorbitol og maltitol er andre typer sukkeralkoholer, som kan forekomme i godbidder, men de skal ikke forveksles med xylitol.

De er ikke kendt for at give den samme akutte forgiftning som xylitol.

Større mængder kan dog give fordøjelsesproblemer, eksempelvis løs mave eller diarré.

Personligt vil jeg gerne undgå godbidder med sorbitol og maltitol, men nok mest fordi jeg kan vælge alternativer.

Ikke fordi deres tilstedeværelse nødvendigvis er et problem.

Salt

Salt, eller natriumklorid, er ikke i sig selv dårligt.

Natrium er et nødvendigt næringsstof for hunde.

Men hunde har heller ikke behov for store mængder ekstra salt i deres godbidder.

Derfor er jeg opmærksom på tilsat salt, især hvis godbidderne bliver brugt i større mængder.

Og det er værd at vide, at ingredienslisten normalt ikke fortæller, præcis hvor meget salt det færdige produkt indeholder.

Farvestoffer

Farvestoffer tilsættes blandt andet for at påvirke produktets udseende.

Og her må jeg indrømme, at jeg har svært ved at se behovet.

For jeg kan ikke se, hvordan det er noget, mine hunde har glæde af. De er nemlig ret ligeglade med, om godbidden er rød, grøn eller brun. 😅

Farven er i de fleste tilfælde mere til for vores øjnes skyld.

Jeg vil personligt hellere kigge på en kedeligt farvet godbid uden tilsat farve end en farvestrålende grøn, rød eller gul godbid, hvor farven er tilsat for udseendets skyld.

Støder jeg på godbidder med tydeligt tilsatte farvestoffer, bliver jeg automatisk mere skeptisk.

Jeg synes ganske enkelt, det er en unødvendig prioritering, hvis farvestofferne kun skal gøre produktet mere tiltalende for os mennesker.

Men det er vigtigt at skelne mellem, at jeg personligt synes, farvestoffer er unødvendige i mine hundes godbidder, og at alle godkendte farvestoffer skulle være farlige.

Det er ikke det samme.

Bare fordi noget er tilladt, betyder det jo ikke, at jeg behøver at foretrække det.

Konserveringsmidler og antioxidanter

Konserveringsmidler og antioxidanter bliver ofte nævnt i samme forbindelse, men de har forskellige funktioner.

Konserveringsmidler kan blandt andet hæmme væksten af mikroorganismer som gær og skimmel, mens antioxidanter kan hjælpe med at beskytte fedtstoffer mod at blive harske.

Begge dele kan have en vigtig funktion i forhold til produktets holdbarhed og kvalitet.

Et eksempel er E202 (kaliumsorbat), som blandt andet anvendes i bløde hundegodbidder for at hæmme væksten af gær og skimmel.

Kaliumsorbat er ikke i sig selv et tegn på dårlig kvalitet. Når det anvendes korrekt, har det en nyttig funktion.

Antioxidanter har en anden opgave. De beskytter blandt andet fedtstofferne mod oxidation, som ellers kan få fedtet til at harskne.

Et eksempel er tocopheroler (former af E-vitamin), som kan anvendes som antioxidanter.

Rosmarinekstrakt er et andet eksempel på en ingrediens med antioxidative egenskaber.

Både konserveringsmidler og antioxidanter kan altså have en vigtig funktion i hundegodbidder.

Det afgørende er ikke alene, om der står et tilsætningsstof på ingredienslisten, men hvilket stof der er tale om, og hvorfor det er anvendt.

En godbid uden tilsatte konserveringsmidler er derfor ikke automatisk bedre end en med. Fremstillingsmetoden, vandindholdet og opbevaringen har også stor betydning.

Jeg foretrækker stadig enkle produkter, men jeg vil hellere have et relevant og velvalgt tilsætningsstof end et produkt, hvor holdbarheden ikke er tilstrækkeligt sikret.

Hvad med E-numre?

Personligt vil jeg gerne undgå unødvendige tilsætningsstoffer både i min egen mad og i hundenes.

Men et E-nummer er ikke i sig selv et faresignal.

Det er en betegnelse, der bruges til at identificere bestemte tilsætningsstoffer. E-numre forbindes især med fødevarer til mennesker, mens tilsætningsstoffer til dyrefoder også er omfattet af særlige regler.

Tag eksempelvis E300, som er ascorbinsyre – altså C-vitamin. Det kan blandt andet bruges som antioxidant og hjælpe med at beskytte produktet mod oxidation.

Det viser meget godt, hvorfor det ikke giver mening at vurdere et tilsætningsstof alene ud fra, om det har et E-nummer.

Det interessante er, hvilket stof der er tale om, hvad det bruges til, og hvad vi ved om dets sikkerhed.

Når jeg støder på et tilsætningsstof, jeg ikke kender, undersøger jeg derfor, hvad det er, og hvilken funktion det har.

Og det vil jeg også anbefale dig at gøre, hvis du gerne vil vide mere om de tilsætningsstoffer, du finder på din hunds godbidspose.

Protein, fedt og kalorier – hvad fortæller tallene?

Ud over ingredienslisten finder du ofte en analytisk deklaration på posen.

Her kan du blandt andet se indholdet af råprotein, råfedt, råfibre, råaske og eventuelt vand.

Tallene fortæller noget om produktets sammensætning, men ikke nødvendigvis hvor gode råvarerne er.

Som vi allerede har været inde på, betyder et højt proteinindhold ikke automatisk, at godbidden er af høj kvalitet.

Det samme gælder fedt.

Fedt er en vigtig energikilde for hunde, men det indeholder også meget energi. Derfor kan godbidder med et højt fedtindhold bidrage med ganske mange kalorier, selvom de er lavet af gode råvarer.

Jeg indrømmer gerne, at det ikke er tal, jeg selv lægger særlig stor vægt på, når jeg udvælger godbidder.

Men for nogle hunde kan de være relevante. Eksempelvis hvis man har en hund, der bøvler med overvægt eller har tendens til det.

Og bruger man mange godbidder i træningen, er det naturligvis også værd at tænke over, hvor meget de samlet bidrager med til hundens daglige energiindtag.

To poser hundegodbidder – og to meget forskellige ingredienslister

Nu har vi været igennem en del om råvarer, deklarationer og tilsætningsstoffer.

Lad os prøve at sammenligne to konkrete poser hundegodbidder og se, hvordan vi kan bruge den viden.

Vi sammenligner Snack'it Softies med vildt og Dolina Noteci Digestive Care.

Begge er hundegodbidder, og begge findes i mit sortiment.

Men når jeg læser deres ingredienslister, er jeg bestemt ikke lige begejstret for dem.

Og jeg vil gerne vise dig hvorfor.

Snack'it Softies med vildt

På ingredienslisten står der:

Kød- og biprodukter (43 % kødindhold, heraf 6,2 % vildtmel), biprodukter af vegetabilsk oprindelse, olier og fedtstoffer, mineraler og konserveringsmiddel (E202).

Lad os kigge lidt nærmere på det.

Producenten oplyser et kødindhold på 43 %, heraf 6,2 % vildtmel.

Men hvilke øvrige animalske råvarer er anvendt?

Hvilke dyrearter kommer de fra?

Og hvilke dele af dyrene er brugt?

Det får vi ikke at vide.

Vi får heller ikke oplyst, hvilke vegetabilske biprodukter der er anvendt, eller hvilke olier og fedtstoffer produktet indeholder.

E202 er kaliumsorbat, et konserveringsmiddel, der blandt andet bruges til at hæmme væksten af gær og skimmel.

Det er altså ikke en ingrediensliste, der imponerer mig.

Her får vi en godbid, hvor flere væsentlige råvaregrupper er beskrevet så upræcist, at jeg ikke kan gennemskue, hvilke konkrete ingredienser der er anvendt.

Jeg ved ikke, om de uspecificerede animalske biprodukter består af gode, næringsrige organer eller andre råvarer.

Og når jeg ikke kan vurdere råvarerne ordentligt, kan jeg heller ikke vurdere, om det er en godbid, jeg har lyst til at give mine hunde.

Dolina Noteci – Digestive Care

Her ser ingredienslisten noget anderledes ud.

Producenten oplyser blandt andet:

44 % oksekød (kød, hjerter, lever og maver), 32 % svinekød (kød, hjerter, lunger og nyrer) og 4 % kaninkød.

Det giver tilsammen 80 % angivne animalske råvarer fra de tre grupper.

Derudover finder vi blandt andet vegetabilsk glycerin, kartoffelstivelse, oksekødsfedt, psyllium, cikorieinulin og gærprodukter.

Som antioxidanter anvendes tocopheroler og rosmarinekstrakt.

Her får jeg langt flere oplysninger.

Jeg kan se, hvilke dyrearter der er anvendt, og hvilke organer der indgår i en stor del af sammensætningen.

Jeg kan også se, at producenten har valgt at tilsætte blandt andet psyllium og inulin, som kan have en funktion i forhold til fordøjelsen.

Her kan jeg gennemskue sammensætningen og forholde mig til de enkelte råvarer.

Og det betyder, at jeg har et langt bedre grundlag for at vurdere godbidden.

Ud fra de oplyste råvarer og sammensætningen er det her en godbid, som lever op til mine kvalitetskriterier, og som jeg er tryg ved at bruge.

Det kan jeg ikke konkludere om Snack'it ud fra den mere upræcise ingrediensliste.

Og det gør en væsentlig forskel for mig, for jeg sætter personligt pris på gennemsigtighed.

Hvilken ville jeg selv vælge?

Ja, du har nok allerede gættet det.

Jeg ville vælge Dolina.

Det betyder dog ikke, at Snack'it Softies nødvendigvis er et dårligt valg.

Men når jeg ikke ved præcist, hvilke råvarer der er brugt, har jeg ikke det nødvendige grundlag for at vurdere, om produktet lever op til mine egne ønsker.

Og det er jo netop pointen med at lære at læse ingredienslisten.

Hvorfor sælger jeg så Snack'it?

Det er egentlig et meget rimeligt spørgsmål.

Jeg har Snack'it Softies i sortimentet, fordi nogle af mine faste kunder specifikt har efterspurgt dem.

Og selvom det ikke er en godbid, jeg personligt foretrækker, respekterer jeg selvfølgelig, at andre hundeejere kan have andre ønsker og prioriteringer.

Så længe det er et produkt, jeg kan stå inde for at sælge, kan der godt være plads til det på hylden, selvom det ikke er godbidder jeg umiddelbart selv ville bruge.

Jeg synes ikke, det er min opgave at bestemme, hvad andre skal give deres hunde.

Men jeg synes, det er min opgave at være ærlig om, hvad jeg selv ville anbefale og hvorfor.

Også når det gælder produkter, jeg selv har stående på hylden.

For hvis du spørger mig, hvilken af de to godbidder jeg foretrækker, så skal du selvfølgelig have et ærligt svar.

Sådan kan du selv vurdere en pose hundegodbidder

Hvis du står med en pose hundegodbidder i hånden og gerne vil vurdere sammensætningen, så er her de ting, jeg selv lægger mest vægt på.

Hvad står først? Er råvarerne beskrevet præcist, eller bruges der brede betegnelser? Kan jeg gennemskue, hvad godbidderne hovedsageligt består af?

1. Jeg kigger efter tydeligt angivne animalske råvarer.

Jeg foretrækker at kunne se, hvilke dyrearter og hvilke dele af dyrene der er anvendt.

Godbidderne skal gerne have et højt indhold af kød og næringsrige organer, som også gerne må stå først på ingredienslisten.

2. Jeg foretrækker en gennemskuelig ingrediensliste.

Jo mere præcist råvarerne er beskrevet, jo bedre mulighed har jeg for at vurdere dem.

Brede betegnelser som kød og animalske biprodukter eller vegetabilske biprodukter gør mig mere skeptisk, fordi jeg får færre oplysninger.

Det betyder dog mindre for min samlede vurdering, hvis sådanne ingredienser står langt nede på listen, end hvis de står blandt de første ingredienser.

3. Jeg kigger på, hvad godbidden hovedsageligt består af.

Jeg vil gerne have en kødbaseret godbid, og derfor ønsker jeg, at animalske råvarer udgør en væsentlig del af produktet.

4. Jeg ser på tilsætningsstofferne.

Jeg foretrækker at undgå tilsat sukker, unødvendige farvestoffer og andre tilsætninger, som jeg ikke synes giver mening.

Men jeg vurderer stofferne enkeltvis frem for automatisk at afvise alt, der har et teknisk navn.

5. Jeg er opmærksom på analyseværdierne, når de er relevante.

Protein, fedt og kalorier kan have betydning, især hvis hunden får mange godbidder i løbet af dagen.

Det er dog ikke værdier, jeg selv lægger særlig stor vægt på, når jeg vælger godbidder til mine hunde.

Men de kan være relevante for dig, eksempelvis hvis din hund vejer for meget eller har tendens til overvægt.

6. Og så skal hunden selvfølgelig kunne lide dem!

For selv den flotteste ingrediensliste i verden hjælper jo ikke meget som træningsbelønning, hvis hunden ikke synes, godbidden er værd at arbejde for. 😅

Kig på det hele, og mærk efter, om du føler dig tryg ved indholdet.

Skal alle godbidder så være perfekte?

Nej, selvfølgelig ikke.

Og det er heller ikke det, jeg prøver at sige med det her blogindlæg.

Jeg synes, det er fornuftigt at vælge gode produkter, men hvis din hund elsker en bestemt godbid, som ikke ligefrem imponerer på ingredienslisten, så kan der også sagtens være plads til den en gang imellem.

Der er forskel på, hvad vi vælger en gang imellem, og hvad vi vælger som udgangspunkt.

Når jeg bruger mange godbidder i træningen, vil jeg gerne have, at hovedparten består af råvarer, jeg har tillid til.

Derfor går jeg efter gode, tydeligt deklarerede råvarer og en sammensætning, jeg kan gennemskue.

Og så skal det selvfølgelig være noget, mine hunde gider arbejde for.

Derfor kan det også ske, at jeg går lidt på kompromis.

For hvis den bedste godbid på ingredienslisten ikke har nok værdi for min hund, ikke har den rette konsistens eller ikke fungerer i forhold til det, vi træner, miljøet og de forstyrrelser, der er, så dur den jo ikke alligevel.

Men jeg vil gerne vide, hvad jeg går på kompromis med.

Og det synes jeg faktisk er en vigtig forskel.

Du behøver ikke vælge som mig

Mit mål med det her blogindlæg er ikke, at du nødvendigvis skal vælge de samme godbidder som mig eller stille de samme krav.

Men jeg vil gerne have, at du kan vende posen om og forholde dig til de ingredienser og den sammensætning, du bliver præsenteret for.

Måske har din hund en favoritgodbid, som fungerer rigtig godt i træningen, selvom ingredienslisten ser anderledes ud end dem, jeg selv ville vælge.

Og det er helt okay.

Jeg kan godt være ret kræsen, når det kommer til godbidder til mine egne hunde. Men jeg synes samtidig, at der skal være plads til sund fornuft og princippet om alt med måde.

Jeg lader trods alt også mine børn spise slik og chips en gang imellem, selvom jeg godt ved, at man nok ikke skal nærstudere ingredienslisten bag på en pose slik. 😅

Så nej, du behøver ikke være enig med mig.

Men jeg håber, at du efter at have læst med har fået lidt bedre forudsætninger for at vurdere, hvad du selv synes er en god hundegodbid.

Og måske får du lyst til at vende posen om en ekstra gang, næste gang du køber godbidder.

Gode valg begynder med viden – ikke med dårlig samvittighed. ❤️