Barf - et sundt og nærende måltid

Barf - et sundt og nærende måltid

Betina Truelsen Lund

Jeg syntes BARF er helt vildt undervurderet, når vi snakker om fodring af vores hunde. Vi fodre dem gladeligt med forarbejdet tørfoder og tænker at alt er godt og at de får alt hvad de har brug for - og der behøver slet ikke at være noget i vejen med at fodre med tørfoder, vil jeg skynde mig at tilføje. Det har jeg selv gjort i mange år, og mit skriv her skal ikke handle om for og imod barf eller tørfoder. Jeg går mest ind for at man er tyg og glad ved det foder man giver sin hund. 

Det skal handle om den tryghed vi har, når vi snakker foder til vores hunde. Jeg syntes nemligt det er interessant at så mange er lidt usikre på barf, men helt trygge ved tørfoder. 

Så snart vi snakker om det rå, så er der nemlig mange der bliver lidt skeptiske og bekymret og det er virkelig ærgerligt. For der er så mange fordele - syntes jeg,  ved at fodre med rå fuldfoder, og det behøver ikke at være mere besværligt, eller utrygt at fodre med, end tørkost.

For hvorfor er vi mere trygge ved tørfoder som er et ultra forarbejdet produkt, og hvor det ikke altid er helt gennemskueligt hvad det indeholder, og hvor råvarerene kommer fra, hvordan de er blevet bearbejdet osv. I forhold til frisk rå og naturlig mad, hvor man ved præcis hvad der er i, hvor råvarerne kommer fra, samt hvordan de er blevet behandlet. Begge dele er lavet af producenter med en masse viden og evidens bag. Så hvorfor er vi mere tryg ved det ene frem for det andet?

Jeg forstår nu egentlig godt bekymringen omkring barf, for mange dyrlæger har i tidernes morgen advaret imod det. En del dyrlæger har (heldigvis) fået øjnene op for barf og dets positive effekter, og det syntes jeg er positivt.

De afskrækkende tilfælde dyrlægerne snakker om, er som regel hvor folk selv har prøvet at sammensætte en rå foderplan til sin hund, uden det rette kendskab. Og ja så har dyrlægerne ret, så kan det godt gå galt, fordi hunden kan kommer i mangler eller ubalancer og det er jo de tilfælde de møder i deres klinikker og det der skaber skrækken. Det kan også omhandle knækkede tænder, og ja hvis man giver sin hund store mængder rørknogler / bærende knogler, så kan en hund godt knække en tand. Men det er jo slet ikke det der anbefales at give når man barfer, det er "bløde" knogler som ribben, halse, kyllingelår, kyllingeskrog, kyllingerygge osv. 

Jeg har barfet i mange år og har også før givet "bløde" ben i store mængder. I dag fodre jeg med Mush og VOM og her er ben og brusk malet til mel, så der ingen hele knogler er i fodret og det syntes jeg, hvis jeg skal være ærlig, er trygt og dejligt. Så nu giver jeg ikke længere hele ben som en del af deres daglige kost, men mere som hyggeben en gang i mellem. Her får de rå- kyllingehalse, kalkunkunhalse, marvben (suppeben),  bruskben og lign. Det føles for mig, mere tryg på den måde, selvom jeg godt ved at de fint kan spise benene. 

En anden interessant ting - når jeg kommer hos min normale eller en ny dyrlæge, så roser de altid mine hundes flotte foderstand, blanke pels og flotte hvide tænder (som er fri for tandsten), og de spørger nysgerrigt hvad jeg fodre med og hvordan jeg holder deres tænder så fine. Når jeg siger at jeg fodre med barf, så er det altid lidt forskelligt hvordan de reagere. Nogle siger uhhh og ahhhh er det nu klogt, trods de lige har rost min hunds almene tilstand. Andre syntes det er spændende og vil gerne høre hvordan jeg gør. Og da jeg for nogle år siden startede mine op på mærket Mush, var det faktisk ved min daværende dyrlæge jeg købte det. Så det er altså ved at finde ind hos flere og flere dyrlæger.

Et råfoder af anderkendte mærker som feks VOM, Mush og Fodax, er sammensat som et komplet fuldfoder, og er altså fuldstændig lige så dækkende og sikkert at fodre med, som tørfoder. 

Salmonelle - nogle andre bekymrende tanker jeg har hørt om barf, er salmonella. Og igen, det forstår jeg godt. MEN både VOM, Mush og Fodax salmonella tester deres kød. så behandler du det rå kød med omtanke, som når du tilbereder kød til dig selv, så er der ingen fare for salmonella. Og der er faktisk også tilfælde hvor der er fundet salmonella i tørfoder, samt tørrede tyggeting og snacks. Jeg har barfet sammenlagt over 10 år og har aldrig haft et tilfælde af salmonella. så jeg vil sige at risikoen for at det sker, er langt overskygget af alle de fordele jeg oplever, ved at fodre med det rå. 

Behøver ikke at være kompliceret - Barf kan være kompliceret hvis man selv vælger at sammensætte, sin hunds foderplan. Og Det anbefaler jeg ikke uden at man har grundig viden og kendskab til selv at sammensætte en komplet kostplan (eller får hjælp til at samensætte en). Men det behøver ikke at være kompliceret når du først kender principperne og jeg kender flere der selv samensætter uden de syntes det er bøvlet. Men vil du gerne fodre din hund med et naturligt og sundt fuldfoder, som er sammensat med alt hvad din hund behøver, så er VOM, Mush og Fodax virkelig et fornuftigt valg. Jeg bruger selv alle 3 mærker til mine 2 hunde og har gjort det i mange år. Jeg veksler mellem produkterne efter lyst og behov. 

Har du ikke mod på eller lyst til at fodre 100% rå, så kan du fint mixe det med tørfoder. Det kan være et rigtig fint supplement og er bedre end ingenting.