Pepsi's top 5. tyggeting lige nu

Pepsi's top 5. tyggeting lige nu

Betina Truelsen Lund

Vi starter lige oppefra og gemmer favoritten til sidst :-)

5. Oksehovedhud

Oksehovedhud var lidt svær at rangliste blandt de 5, for han kan faktisk rigtig godt lide dem. Men jeg giver ham dem ikke flere gange i ugen, for de lugter en del. Og det er min mand ikke så vild med ;-) Så derfor kom de på en 5. plads. 

Oksehovedhud er en af de tørrede hundesnacks, der giver længst tyggetid - også for de helt store hunde - selv de meget madglade og ivrige.

Vær dog opmærksom på at oksehovedhud kan være meget sejt at tygge, og kan derfor være en stor mundfuld i tandskiftet eller ved uhensigtsmæssig tandstilling, samt til ældre hunde.

4. Kaninhud

Pepsi syntes de tørret kaninhud stænger er gode og de er en god afveksling til de helt hårde ting som oksehovedhud, hestehovedhud og okseenergistænger som også er bland de 5 favoritter her. Stykkerne måler ca 15 cm. og er en mellemting mellem sprøde og hårde. For pepsi giver de medium tyggeværdi.  

3. Hestehovedhud

Hestehovedhud er en lækker tørret hundesnack af 100% hest og helt uden kunstige tilsætningsstoffer (det gælder i øvrigt for alle de naturlige snacks og tyggeting her på shoppen).
Hest er allergivenlig, da de fleste hunde kan tåle hest.

Hestehovedhud er fedtfattig og let at fordøje, så kan fint gives flere gange i ugen. En rigtig god naturlig tyggeting der giver medium til god tyggeværdi alt efter din hunds størrelse. 

 

2. Lammeører

Lammeører er ikke noget jeg har givet så tit før - ved faktisk ikke helt hvorfor, måske fordi de ser lidt kedelige ud i mine øjne. Men Pepsi var meget insisterende på gentagne gange at skulle smage, da jeg pakkede hundens julekalender 2020, for de var bland de 24 ting der var i. Så det fik han lov til og nu er det en af hans favoritter :-)

De er rimelig lugtfri (syntes jeg) og giver medium til god tyggeværdi, alt efter din hund og størrelse. 

1. Okseenergistænger (og kalveenergistænger).

Pepsi's absolut must have HVER dag er hans elskede okseenergistænger. Han skal have en hver morgen og glemmer jeg det, skal han nok lige huske mig på det ;-) Om det er vanens magt eller han bare er mega vild med dem, kan jeg ikke sige med sikkerhed. Men jeg kan sige at tilbyder jeg ham andet om morgen, ja så kigger han bare på mig som om at jeg ikke er helt klog, så det skal være dem. 

Okse energistænger (også kaldet Bully sticks) er en rigtig god tyggepind med god tyggeværdi til din hund. Den er fedtfattig og kan derfor gives ofte og gerne hver dag. Pepsi har som regel held med at lokke flere ud af mig op af dagen, så det kan godt blive til 2-3 stykker på en dag. 

Okseenergistænger er tørret oksepenis / tyrepenis og er en naturlig og effektiv tandbørste til din hund. 100% ren tørret kød helt uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. 

De har en rigtig høj tyggeværdi og her er noget at arbejde med for selv de store hunde. 

Skriv din kommentar til blogindlægget

* Alle kommentarer skal godkendes af mig først, inden de kan ses under opslaget.