Soggy Doggy

Soggy Doggy

Betina Truelsen Lund

Soggy Doggy tæppet er et lækkert tæppe i høj kvalitet, der omgående suger både vand og skidt. Sand og snavs ender nede mellem de lange fibre, og ligger sig ikke oven på tæppet, som feks. ved en almindelig dørmåtte. Det kan suge op til 7 gange sin egen vægt og er lavet af blød microfiber, som er dejlig blød at gå på. 

Min erfaring og mening om produktet:

Jeg har nu brugt Soggy Doggy tæppet i et lille års tid, og jeg er blevet super glad for dem. Jeg bruger dem ved de fleste indgange i huset, og er især rigtig glad for at have dem liggende ved vores to terrassedøre, som altid står åben ud til haven, og gården, om sommeren. 

Når vejret er godt står vores terrassedøre, i vores alrum, nærmest altid åben, og normalt betyder det tonsvis af skidt, sand og græs, slæbt ind af vores 3 hunde, 2 børn og os selv. Men jeg syntes måtterne har taget rigtig meget af dette skridt, og sand, og jeg har ikke følt at det var yderst påkrævet at få støvsuget hver dag - altså det har stadig trængt hver dag, men vi har ikke været ved at drukne i skidt, som vi plejer, hvor jeg nærmest har følt det var nødvendigt at støvsuge 2-3 gange i løbet af dagen ;)

Vi har i lang tid haft en normal dørmåtte liggende foran terrassedøren, ud til haven, og også ved hoveddøren, den har fungeret fint nok i forhold til lige at tørre fødderne af, men alt skidtet ligger sig oven på måtten, og den skal rystes konstant, hvis den skal gøre den mindste nytte. Soggy Doggy tæppet er lavet af et super absorberende materiale (microfiber) og kan suge op til 7 gange sin egen vægt - så den fungere simpelthen ved at den "suger" skidtet, og det ender nede i tæppet, i stedet for bare at ligge oven på, som ved andre tæpper og måtter - og når man ryster den, er det helt vildt hvad der ryger af af skidt.

Og så er den altså bare super dejlig blød, og lækker, lige at "børste" sine bare tæer af på - vi er typerne der nærmest altid rende rundt i bare tæer, både ude og inde (om sommeren i hvert fald) og jeg elsker at den blødt børster sand og skidt af mine fødder, så de er "rene" når jeg render ind i stuen. Før når jeg børstede fødderne af i vores normale dørmåtte, så havde jeg stadig en del sand under dem som jeg slæbte med rundt i huset - den følelse har jeg slet ikke når jeg har "nulret" dem af i Soggy Doggy tæppet - love it :)

Soggy Doggy tæppet kan udover at ligge ved hoveddøren, bruges i bilen og i hundesengen - altså alle de steder, hvor din våde og beskidte hund lægger sig, efter en god luftetur. Og praktisk at bruge under feks vand og madskålen (og lige uden for kattebakken hvis man har kat). Den vil i øvrigt sikkert også være rigtig god som bademåtte i badeværelset - det har jeg dog til gode at afprøve.

Vi har lige haft vores første tur på camping i år, og jeg syntes det fungerede rigtig godt at have en liggende lige ved teltåbningen, og lige inden for i campingvognen. Vi plejer at have ret meget sand og græs i forteltet, da både hunde og børn render ind og ud hele tiden. Det havde vi ikke denne gang, så de er fremover fast inventar, når vi skal af sted med campingvognen.

Det eneste negative jeg har at sige om Soggy Doggy tæppet er, at jeg ville ønske at man kunne få det i grå uden kødben på - netop fordi vi bruger den som dørmåtter - godt nok bor der lidt af en hundetosse herhjemme (aka mig), meeeen altså vi behøver ikke ligefrem at skilte med det, ved alle døre vel ;) Så alle farver uden kødben ville være at foretrække - de fås dog i brun og beige uden ben, men jeg vil gerne have de grå, da det passer rigtig godt til gulvene i vores hus.

Mine 4 er i str L og det er en rigtig god str. når de skal bruges til dørmåtte. Skulle jeg bruge dem som tæpper i kurven og lign. ville jeg til vores hunde vælge en str. XL

 

Lidt praktisk info om Soggy Doggy:

  • lavet i et super absorberende materiale (microfiber)
  • suger op til 7 gange sin egen vægt
  • tørrer hurtigt
  • kan maskinvaskes ved 30 grader
  • kan tørretumbles

Skal vaskes inden brug. Brug dog aldrig skyllemiddel eller blegemiddel, når du vasker tæppet.

Fås i følgende farver og str. - med kødben:

Målene er som følgende:

Følgende farver og str. - uden ben

 

Beige Soggy Doggy uden kødben

Køb Soggy Doggy tæppt her  

Skriv din kommentar til blogindlægget

* Alle kommentarer skal godkendes af mig først, inden de kan ses under opslaget.