Pas på din hunds poter i kulden

Pas på din hunds poter i kulden

Betina Truelsen Lund

Frost, is, sne og ikke mindst salt, kan være hårdt for din hunds poter. Færdes du ofte på områder hvor der er saltet, kan det give smertefulde sprækker og skader i din hunds trædepuder. Sørg derfor for at få saltet af din hunds poter, når i kommer hjem, så det ikke sidder og genere og laver mere skade. 

Saltet skal af

Du kan skylle din hunds poter med lunken vand under bruseren, for at få saltet af poterne. Eller du kan rengøre dem med en våd klud eller lign. det vigtigste er blot at du får saltet af din hunds poter. Husk at komme godt ind mellem tæerne så der ikke sidder rester af salt der.

Jeg gør selv det at jeg fylder en spand med lunken vand og kommer lidt olivenolie i vandet, og så stikker jeg hver pote ned i spanden en af gangen og tørre den godt inden næste pote kommer i. Til dette er jeg rigtig glad for mit Siccaro håndklæde, da det er tyndt og jeg derfor nemt kan komme ind mellem hver trædepude, og så tørre det super effektivt og bedre end et almindeligt håndklæde. 

Meget pels på poterne

Har din hund lang eller meget pels på poterne, så kan det være en god ide at holde pelsen kortklippet. Det gør at, sne og is ikke sætter sig fast i store klumper under hundens poter, når i er ude at gå tur.

Lang pels mellem trædepuderne og på poterne gør også at din hunds poter tager længere tid om at tørre, hvis de er blevet våde, hvilket kan give svamp og andre gener mellem trædepuderne. Jo renere og mere tør du kan holde din hunds poter, jo mindre er risikoen for skader.

En lille buet potesaks er rigtig god til at klippe pelsen kort rundt om poterne og mellem tæerne på din hund. De afrundede spidser gør at du ikke kommer til at stikke din hund.

Har du ikke mulighed for vand

Har du ikke vand eller andet til rådighed. Så kan vådservietterne fra Lila Loves It, bruges, til at få det værste salt og skidt af poterne. Det er praktisk hvis man er på tur og hunden feks. skal ligge noget tid i bilen hjem. 

Potevoks for beskyttelse og pleje

For ekstra beskyttelse er det en rigtig god ide at du smøre din hunds trædepuder med en god potevoks, inden gåturen. Det ligger en tynd beskyttende hinde, og forhindre at salt ikke så nemt trænger ind i trædepuderne og udtørre dem og laver skade. 

Når du er kommet hjem og har renset poterne for salt, kan du smøre dem med potevoks igen. Det holder dem smidige og afhjælper at de ikke tørre ud og sprækker. Sprækker trædepuderne kan der nemt trænge salt op i revnerne, når i går tur, og det er meget smertefuldt for din hund. 

Har man ikke en god potevoks i huset, kan alm vaseline eller andet også bruges. Det vigtigste er bare at du er opmærksom på din hunds poter og giver dem pleje hvis der er behov for det.

Hundesko eller hundesokker

Er din hunds poter meget medtaget af frost og salt, så kan det være en rigtig god ide at give den sko eller gummi futter på, når i skal ud og gå. Det holder dem helt tørre og fri for salt, så det ikke bliver værre, og det hjælper til at det ikke er så smertefuldt for din hund når den færdes ude (husk stadig god pleje med potevoks, for hurtigere og bedre heling).

Jeg har ingen hundesko og hundesokker på shoppen, men ved de kan findes mange steder, og jeg hjælper dig gerne hvis du har spørgsmål til dette.

Skriv din kommentar til blogindlægget

* Alle kommentarer skal godkendes af mig først, inden de kan ses under opslaget.