
Nayeco Play plys legetøj
Nu har jeg testet 2 produkter som jeg har været vild med og rost til skyerne, så i dag har jeg valgt at skrive om dette relative billige legetøj af "ukendte" mærke (for mig i hvert fald). Da jeg tænkte det ville dumpe testen, og at jeg derfor kunne skrive et indlæg der ikke kun var fuld af ros ;)
Men altså jeg er nok alligevel nødt til at rose dette stykke legetøjet i forhold til den prisklasse det er i (vejl. udsalgspris 69 kr.)......når det så er sagt, så indrømmer jeg også gerne, at mine 3 hunde ikke er de bedste testhunde når det gælder legetøj, for de passer virkelig godt på det og ødelægger nærmest aldrig noget. Men jeg syntes de gik pænt til den i deres leg den dag billederne er taget og det holdt det fint til.
- Mickey og Diesel leger trækleg
- Giv nu slip det er mit legetøj
- Mickey "hænger" godt på
- Yes jeg vandt
Hundene har nu haft legetøjet i en måneds tid - det er blevet leget med, tygget i, båret på, rusket i, savlet på, leget trækkeleg med, det har været en tur i vaskemaskinen samt tørretumbler, og det er stadig 100 % intakt......det er altså i orden at et stykke legetøj i den billige ende syntes jeg :)
- Mickey tygger sejers tilfreds i rebstykket i enden af bamsen
Legetøjet fås i 2 varianter - en elg og et næsehorn og måler 25 cm. Det er dejlig blødt og har "piv" i midten.
For vores retriever med "blød" mund er det er meget fint stykke legetøj og ud af vores kæmpe kurv med legetøj er det tit det de vælger - det må ligge godt i munden ;)
Jeg vil forsøge at finde en mere destruktiv testhund, så vi kan se hvad det egentlig kan holde til:)
Har du en hund der er slemt til at ødelægge legetøj og har den lyst til at teste en sød elg eller næsehorn, så tag kontakt til mig på betina@boxofjoy.dk :)