Kaffetræ, til hunde med stort tyggebehov.

Kaffetræ, til hunde med stort tyggebehov.

Betina Truelsen Lund

At tygge er meget naturligt for hunde, og mange har et stort behov for at tygge. Det kan virke beroligende og afstressende på din hund, når den ligger og tygger, da det frigiver endorfiner. Det er dejligt stimulerende for din hund og er en god naturlig aktivering, der får den til at komme helt ned i ”gear,” og får den til at slappe af. 

Nogle hunde har et større tyggebehov end andre. Min egen Flat Coated retriever Mason, som i skrivende stund er 7 måneder, er et godt eksempel på dette. Han har et langt større tyggebehov, end nogen af vores andre hunde har haft - og skift af tænder osv er taget med i betragtningen her. Han tygger i sokker (og har også sluppet af sted med at spise en), sofapuder, pinde, legetøj, sko, osv. 

Med vores andre hunde, har jeg altid kunne tilfredsstille deres tyggebehov med gode naturlige tyggeting. Men Mason har brug for mere, og skulle hans tyggebehov tilfredsstilles med tyggeben, så ville han have flere end hvad der vil være godt for ham. 

Jeg har derfor fået øjnene op for kaffetræ, og valgt at tage dem hjem til shoppen.

Kaffetræ er virkelig genial til at understøtte det naturlige tyggebehov hos hunde, der har et stort tyggebehov. Det er fremstillet af bæredygtigt kaffetræ, et bi-produkt fra kaffeindustrien. Der er derfor INGEN træer der er rykket op med rod eller fældet for at fremstille disse tyggepinde til din hund. Med kaffetræ har du en langtidsholdbar tyggepind, der er fremstillet af Moder Jords fineste materialer. En bæredygtig kilde, og et helt naturligt produkt, der ikke skade miljøet.

Kaffetræ er meget hårdere end andet træ, hvilket er årsagen til at disse robuste pinde er mindre tilbøjelige til at splintre. De er lavet i flere størrelser, så du kan vælge lige netop den størrelse der passer til din hund.

Kaffetræ splintre ikke, under den normale tyggeproces frigives fine træfibre af din hunds spyt. Disse fibre er harmløse og kan fordøjes uden problemer. Fibrene i pindene er helt korte, og enzymer i spyttet blødgør fibrene, så der er ingen splinter, og det der ryger med ind kommer også med ud med afføringen.

Dog som med ethvert træ, kan splintring forekomme, især hvis du vælger en for lille størrelse til din hund. Så vær obs på at vælge den rigtige størrelse. 

CANOPHERA er egnet til langt de fleste hunde, men skulle splintring ske, er CANOPHERA måske ikke det rigtige for din hund.

CANOPHERA kaffetræ er langtidsholdbar, men hvor længe kommer dog an på din hunds iver til at tygge, og hvor kraftig din hunds kæbe er. Men kaffetræ tyggepinden kan holde i flere uger. Det der betyder noget, er at vælge den rigtige størrelse til din hund baseret på deres vægt og tyggekraft.

Gider hunden at tygge i dem - det korte svar er, det kommer helt an på hunden, og hvor tyggeglad den er. Men min erfaring siger at især de tyggeglade hunde er vilde med dem. Derudover ”napper” hunden små flager af hele tiden, det vil sige den bliver ”belønnet” for sit arbejde, og derfor gider den blive ved. Pindene er hårde, men slet ikke så hård som oliventræ eller ibenholt, ofte gider hundene ikke hvis det er for hårdt, for så opnår de ikke belønningen ved at bide. Men om netop din hund gider at tygge i kaffetræ pindene er en vurderingssag. Mason vores flat coated retriever elsker at tygge i dem og tygger i dem flere gange om dagen. Vi har altid et par stykker liggende til ham. Pepsi vores engelsk springer spaniel gider dem slet ikke. men han har heller aldrig haft så stort et tyggebehov og får fint sit behov dækket med et tyggeben eller 2 dagligt. 

De bedste fordele ved kaffetræ er at de er langtidsholdbare, helt naturlige, nul kalorier til din hund, og så er det et bæredygtigt produkt. 

Jeg har valgt at have mærket CANOPHERA på shoppen. Det er det firma der har arbejde med kaffetræ i længst tid og kender til alle børnesygdommen ved tørring af træet, og andre arbejdsgange, og har gjort det i 8 år. Så her er tale om et firma der ved hvad de laver, og som har en høj standard af kvalitet. Produktet er kun fremstillet af ”affaldsproduktet” fra kaffeindustrien, dvs. der ikke er nogen træer der er revet op med rod, selvom det er et affaldsproduktet for bønderne, bliver de betalt for det – alt i alt fairtrade.

Canopera fås i str. x-small, small, medium og large.

Hvis du har lyst til at prøve de gode Canophera kaffetræ til din hund, så finder du dem lige her. 

Hvis du har en meget tyggeglad hund, så kan jeg ud over de gode kaffetræ også anbefale gevir. Dem kan du finde her.

Skriv din kommentar til blogindlægget

* Alle kommentarer skal godkendes af mig først, inden de kan ses under opslaget.